H.C. Andersen Festspillene støtter udsatte børn og unge

I H.C. Andersen Festspillene vil vi gerne være med til at hjælpe børn og unge, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at få den store oplevelse, det er at overvære H.C. Andersen Festspillene. Derfor udbyder vi et begrænset antal fribilletter til foreninger og organisationer fra Fyn, som arbejder med socialt arbejde (gerne frivilligt) til gavn for udsatte børn og unge i alderstrinnet 10-18 år. Det kan også være private familier, der af økonomiske årsager ikke har mulighed for at købe billet.

Hver sommer opfører vi et af H.C. Andersens skønne eventyr i en opsætning med musik, sang og dans i Den Fynske Landsby. Bag opsætningen står professionelle og dedikerede kræfter i form af instruktør, koreograf, scenograf og orkesterleder samt en kæmpe flok af glade og dygtige børn og unge.

I år opfører vi Den Lille Havfrue i perioden 12. juli til 5. august hver dag kl. 16 i Den Fynske Landsby.
Den 2. august opfører vi også forestillingen kl. 11, særligt henvendt til institutioner. Efter denne forestilling er der også mulighed for at møde de medvirkende børn og unge.

Vi ser frem til at modtage din begrundede ansøgning, hvor du kort beskriver, hvilken forestilling, du ønsker at se, og hvor mange billetter, det drejer sig om.

Send ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest torsdag den 1. juni. Der gives svar på ansøgning torsdag den 15. juni.