”H.C. Andersen ville jo også have gjort det anderledes i dag”

Carsten Friis. Instruktør og kunstnerisk leder i H.C. Andersen Festspillene siden 1997.

Han er instruktør på fuld tid i flere forskellige forestillinger, og H.C. Andersen Festspillene er blot én af hans mange opgaver. Alligevel har festspillene en særlig plads i hans hjerte, og som instruktør ved han om nogen, hvad det kræver at få en forestilling med børn til at gå op i en højere enhed.

”Lysten til at lege skal være udgangspunktet, men jeg spørger stadig mig selv: Er der talent? Kan de fokusere på opgaven? Kan de vente? Være en del af en gruppe”?

Sådan forklarer instruktør Carsten Friis, hvordan han hvert år vælger den gruppe børn, der skal stå på scenen i sommerens forestilling i Den Fynske Landsby.

”Det værste er at skulle vælge nogen fra. Der er jo 150 børn til optagelsesprøve, og det er forfærdeligt, når det er børn at skulle vælge nogen fra. Jeg gør det flere gange årligt, men det er hårdt hver gang. Der er så mange dygtige derude, men det er bare vilkårene, og det er ikke fedt”, understreger han. 

Det kan ofte være mindst lige så hårdt for forældrene, at deres børn ikke kommer med, forklarer Carsten Friis:

”Vi gør meget ud af at forklare forældrene, at de skal forberede deres børn på, at der altså er en risiko for ikke at komme med. Og nogle gange kan det være sundt for børnene at opleve, at det ikke bare lykkes”.

Vild med at arbejde med børn
Carsten Friis har arbejdet som instruktør i adskillelige år. Især musical og festspil er han begejstret for. Han laver blandt andet udendørs festspil i Varde Sommerspil, Frøbjerg Festspil samt musical i ungdomsskolen i både Middelfart og Dalum på indendørs scener.

Han startede som instruktørassistent for daværende instruktør og kunstnerisk leder Erik Bent Svendlund i 1996. De to kendte hinanden, da de havde arbejdet sammen i andre sammenhænge, og på den måde kom Carsten Friis i gang som instruktør og kunstnerisk i H.C. Andersen Festspillene. 

Erik Bent Svendlund var en travl mand, og han så hurtigt potentialet i Carsten Friis og gav ham instruktørstokken allerede året efter. ”Så kan I hygge jer med Carsten de næste 25 år,” var meldingen. Og det ender måske med, at han får ret. Carsten Friis er i hvert fald langt fra færdig i Landsbyen.

”Børn er sjove at arbejde med. Der er ikke så meget pis – det er råt for usødet”, griner han, der skriver sange og dialoger og instruerer børnene på scenen. Han er vild med instruktørrollen i festspillene og afslører, at han selv engang drømte om at stå på scenen.

”Som barn sad jeg selv og tænkte, jeg ville være med, da jeg så H.C. Andersen Festspillene, men jeg var jo bare en fodbolddreng”, siger han med et grin.

Alle er vigtige
Der bliver gjort meget ud af, at alle børnene skal føle sig som en succes, uanset hvor stor eller lille deres rolle måtte være, forklarer Carsten Friis.

”Det er ikke uvæsentligt, at vi ikke har et konkurrenceperspektiv i det her. Vi er afhængige af hinanden, og vi kan ikke gennemføre, hvis ikke alle er med. Vi skal samarbejde, og alle er med på den præmis,” siger han.

”Vi siger til dem, når vi samles første gang, at alle dem, der sidder der, er udvalgte. De er de rigtige, og det er deres ansvar, at forestillingen fungerer. Børnene skal være klar på, at der er disciplin, og de skal lære, at det er ret styret”, fortsætter han.

Han mener, at der er rigtig mange gode ting at tage med sig fra samarbejdet i en gruppe som i festspillene. For børnene får både stivet selvværdet og arbejdsmoralen af.

”Vi har mange ”skæve” børn med. Dem, der bliver valgt sidst til rundbold. Her lærer de, at det er en styrke at være dygtige til det, de kan/brænder for i stedet for at fokusere på det, de ikke kan. Det er en hel dannelsesproces. Og der er nultolerance i forhold til mobning,” slår han fast.

Carsten Friis bliver naturligvis glad, når der er en eller flere af de børn og unge, han har haft på scenen, der driver det videre og som ældre ”lykkes” som skuespiller.

”De unge, der går hele vejen, er rollemodeller. De viser, at det kan lade sig gøre at blive til noget, og at det kan ”lykkes” at blive skuespiller. Det er godt for de nye at se, man kan gå hele vejen, selvom man selvfølgelig bare er med, fordi de synes, det er sjovt, og ikke, fordi de vil noget med de”, siger han.

Opbakning fra familien
Når først de cirka 60 børn, der skal bruges, er fundet ved optagelsesprøverne i det tidlige forår, går det slag i slag. De første prøver bliver afholdt i maj og juni, derefter er der en uges ferie, og så starter børnene op med prøver igen. Denne gang på scenen i Landsbyen, og når de sidste prøver er slut, er der premiere. Der bliver altså lagt hundredvis af timer i festspillene, når det hele kører, og derfor er det afgørende, at der er opbakning fra familien, mener Carsten Friis.

”Børnene bruger deres sommerferie H.C. Andersen Festspillene, og det gør forældrene også. Det kræver meget af en familie”, siger Carsten Friis, der er glad for, at der de senere år er kommet meget fokus på at få alle forældrene inddraget.

”Vi har lært at tænke det mere som en forening. I dag er det forældrene, der bygger scenen og trækker læsset. Der opstår også nogle gode voksenvenskaber undervejs”, fortæller han.

”Vi har et andet ejerskab i dag, og det er fedt, når ånden og fællesskabet banker igennem. Rune Kallager har en stor del af æren for det. Han lægger opgaven ud til folk og stoler på dem”, roser Carsten Friis sin formand.

Fedt at starte fra scratch
Det har været helt igennem fantastisk for Carsten Friis at få lov til at lave en helt ny forestilling til jubilæumsåret sammen med de andre kreative hoveder. Der er mange overvejelser, der skal gøres, når man skal lave et helt nyt stykke, og det at skulle tænke nye kostumer og scenografi ind i sammenhæng med dialog og musik, er en udfordring”, fortæller han.

”Vi starter fra scratch, og det er en fed opgave”, siger han begejstret. Der er blevet knoklet med Dengrimme ællingstort set, siden de gik af scenen i 2013. Carsten Friis er meget begejstret for samarbejdet med Michael Salling omkring musikken:

”Noget af det, der har været tegnende for vores tid, er, at Michael er kommet ind over musikken og har gjort det hele lidt lettere at spille og synge. Han tænker meget dramatisk, og vi bevæger os ind over hinandens områder. Vi ser det meget som en samlet helhed”.

Ikke være for tungt
I det hele taget arbejder det kreative team tæt sammen, og både koreograf Line Friis Pedersen og korleder Mette Marstrand, arbejder tæt sammen med Carsten Friis og Michael Salling om at få forestillingen på benene.

”Vi kender hinanden utrolig godt, og vi kan tage alle snakke helt åbent. Vi har kendt hinanden i mange år og lavet festspil sammen i mange år. Vi supplerer hinanden godt, og det får vi bedre forestillinger af”, understreger Carsten Friis, der fortæller, hvordan der er blevet arbejdet meget bevidst med forestillingerne de senere år.

”Vi har arbejdet meget for at gøre det kortere. Vi vil gerne, at forestillingerne er omkring 70 minutter. Hele musikfladen er helt klart blevet opgraderet. Der skal være noget at kigge på for børnene, og der skal ikke være for lange talepassager. Det bliver simpelthen for tungt”, forklarer han.

”Set fra et dramatisk synspunkt skal det gøres interessant. Vi skal være obs på, at det bliver opdateret, så det passer til tiden. H.C. Andersen ville jo også have gjort det anderledes i dag, og vi skal tilpasse os tiden og med få midler gøre det interessant”, pointerer han.