Anekdoter fra 80'erne

"Det var her, den lille generte bogorm lærte, hvordan man forholdt sig, når man skulle stå foran en stor forsamling og levere varen,
og ens hjerte fyldes med glæde, som kun nostalgien kan give én, når man tænker tilbage på en magisk tid, hvor alt var muligt, og
alt var nyt, og verden stod åben."
Chris Blæsbjerg (1988-1990)

"Det var Svendlund og Whitmarsh. der sad i rotunden på en kasse øl under parasollen og dirigerede rundt med os børn oppe
på scenen. De var seriøse instruktører, der ikke gjorde så meget ud af. at vi var børn."
Kristina Lund Jørgensen (1980-1984)

”Hva´ fanden laver du deroppe, knægt?” Han råbte så højt, at det kunne høres helt op til møllen. Jeg sad på én af de
sidste prøvedage før premieren på bageste række sammen med min mor for at se på min lillebror spille. ”Kom her ned! Vi skal
i gang!” Jeg gik ned i rotunden, hvor den lille, men højtråbende mand sad. Han havde en blå sailor-kasket på hovedet og en
grøn Cecil i mundvigen. ”Op på scenen med dig. Vi skal i gang …”. ”Jamen, jeg har aldrig…” - ”NU!” Jeg gjorde, som han sagde.
Jeg fik et manus, og en venlig mand pegede på min replik. ”Du skal derop, og når jeg peger, læser du teksten, så højt
du overhovedet kan.” Musikken spillede. Stilhed, han pegede. Jeg læste af mine lungers fulde kraft. ”KYKELIKYYYYY ... !!” Nu
var jeg ”hanen”. Fem fantastiske somre fulgte i Den Fynske Landsby."
Henrik Trenskow (1980-1986)

"Jeg vendte tilbage i 1999 og 2000 som ”tante”, og det var så skønt at vende ”hjem” igen – nu som voksen. Men det bedste af
det hele er, at min datter har valgt at bruge sin nu tredje sommer i landsbyen. Det er en kæmpe oplevelse at se sin egen datter stå
på scenen, der har betydet så meget for mig de sidste 27 år!"
Trine Milling Mogensen (1987-1994 og igen 1999-2000)

"Det var i Landsbyen, man var til sin første premierefest som 10 årig og kyssede den første pige som 11 årig. Det var tider, og sangene fra dengang hænger stadigvæk ved. Det var et fantastisk sted at bruge sine somre."
Knud Foxil (1985-1990)

"Jeg husker somrene fra årene 1982-86. Så snart bøgen sprang ud, kunne man endelig komme ud af sit vinterhi og begive sig ind i eventyrets verden. For det var et eventyr at være med i H.C. Andersen Festspillene. Nu arbejder jeg som professionel skuespiller med teater, film, radio og TV. Men jeg har ikke glemt Børge Wagners "Vi har fået et kongepar - hurra, hurra, hurra!".
Trine Dyrholm (1982-1986)