Baglandskvinde med ben i næsen

Sys Svendlund, ”tante” i H.C. Andersen Festspillene og gift med instruktør Erik Bent Svendlund (som hyldes på scenen i forbindelse med hans sidste forestilling i 1998 på billedet foroven).

Man siger gerne, der står en stærk kvinde bag en hver stor mand. Det gælder uden tvivl også Sys Svendlund. Som hustru til den nu afdøde instruktør Erik Bent Svendlund har Sys været tæt på mandens store passion for festspil gennem alle årene.

Det kræver sin kvinde at være gift med en mand, der bruger størstedelen af sine vågne timer på sit job. For Sys Svendlund har det været præmissen gennem det 52-årige ægteskab med Erik Bent Svendlund, der i mange år var instruktør i landsbyen. Udover H.C. Andersen Festspillene var Erik Bent Svendlund også instruktør på en lang række andre festspil rundt omkring i landet, blandt andet Nyborg Vold og Frøbjerg Festspil. De udendørs festspil har som bekendt premiere om sommeren, så Sys har aldrig holdt sommerferie sammen med mand og børn. Ikke engang i de sidste år, før hun blev alene, nåede hun og Erik at holde fælles sommerferie.

”Vi nåede ikke at opleve at have sommerferien sammen. For det var jo en langsom nedtrapning. Vi var jo ikke bare helt fri fra det hele fra den ene dag til den anden. Det var en løbende afvikling over de sidste år. Han var såmænd til prøver de sidste 14 dage, før han døde,” fortæller hun og fortsætter:

”Han levede og åndede for det. Det gjorde vi jo begge, og der var fuld fart på.” (Erik Bent Svendlund stoppede i1998).

Landsbyen inspirerede til teaterskole
Eriks arbejde fyldte rigtig meget i parrets ægteskab, men Sys Svendlund har også selv været involveret i H.C. Andersen festspillene, hvor hun gennem en del år var ”tante” i Landsbyen. Tanterne er de frivillige, der blandt andet har til opgave at hjælpe børnene i tøjet, finde kostumer og være klar med trøstende ord og et kram, når der er behov for det.

Hun har i det hele taget været meget med i Landsbyen, selvom hun jo egentlig ikke som sådan var involveret. ”Men så kom man jo ofte lige forbi med kaffen”, som hun siger med et smil. 

Sys Svendlund elskede rollen som tante i landsbyen og det nære sammenhold med børnene, deres forældre og
de mange frivillige. Og hvert år var det hårdt at sige farvel til et nyt kuld vel vidende, at man først ville se dem et
år efter, hvis nogensinde igen.

”Vi tudede alle sammen hvert år, når det sluttede. Vi har jo været sammen længe, og det var som en stor
familie, som vi har været sammen med i månedsvis. Det er jo ikke kun i forestillingen, man lærer børnene at
kende. De kommer jo også med alle deres glæder og sorger, når man er tante for dem, og på den måde får man
et unikt forhold til børnene og også til deres forældre og familie, der bakker meget op,” fortæller Sys og fortsætter:

”Det var egentlig derfor, vi fik startet vores Fame-skole i 1983. Fordi børnene græd som piskede, nu de ikke skulle
se hinanden før næste år, og vi tænkte, at det ikke kunne gå. Det kunne vi ikke se på. Så det var for børnenes
skyld, vi åbnede Fame-skolen.” 

Fame-skolen var kort fortalt en helårs teaterskole inspireret af tv-serien Fame, der var det helt store hit
på daværende tidspunkt. Fame-skolen bestod af 1.000 kvadratmeter med to dansesale, lokaler til
dramatik, omklædningsfaciliteter, kontor og et teater med plads til 90 mennesker på Brandts Klædefabrik i Odense. Børnene kom på Fame-skolen for at dygtiggøre sig inden for sang, dans og teatersport. Men det var mildest talt svært at få skolen til at køre rundt økonomisk trods det, at elevtallene efterhånden nærmede sig 450. For indtægterne fra eleverne dækkede kun lige den skyhøje husleje, og skolen måtte desværre lukke igen.

Swimmingpool som aflad
Selvom der altid er blevet brugt rigtig mange timer på festspil og teater i familien Svendlund, begræder Sys Svendlund på ingen måde det liv, hun og Erik levede. Selvom der var travlt, og det kunne være et usikkert freelanceliv, elskede de begge teatertilværelsen.

”Det er jo en anden måde at arbejde og leve på end sådan et 8 til 16-job. Og sådan har hele vores liv jo været. Vi har aldrig kunnet vide, hvornår vi fik penge igen. Det var kun, mens Erik var på teateret, der var en fast månedsløn. Erik gik selvfølgelig glip af nogle ting, mens børnene var små, da han arbejdede i København og kun var hjemme i weekenden. Men sådan er det jo for folk, der arbejder på den måde. Man indretter sig jo efter det, og lever livet sådan, som det er,” konstaterer hun.

Netop på grund af de mange timers arbejde, fik de installeret swimmingpoolen i hjemmet Knarreborg.  

”Erik fik idéen til swimmingpoolen derhjemme, for børnene kom aldrig ud at rejse. Vi havde aldrig ferie, for der var jo festspil. I skoleferien var han jo optaget af alle sine sommerting. Så det var en måde at få aflad, at få lavet en swimmingpool hjemme,” siger Sys Svendlund med et smil og fortæller, at børnene fra Landsbyen indimellem blev samlet i en bus og kom på besøg hjemme ved parret til et dyp i swimmingpoolen.

Ingen forfordeling
Erik Bent Svendlund blev sammen med Børge Wagner involveret i H.C. Andersen Festspillene i 1974. Instruktøren og dirigenten kendte hinanden fra Odense Teater, og de skabte festspillene i den form, vi kender dem i dag, altså som små musicals med musik og sang og med børnene som skuespillere.

I hele 25 år stod Erik Bent Svendlund som instruktør i Landsbyen, og de stykker, der spilles i dag, er – med få justeringer – de samme, som han satte op gennem alle årene. 

Erik og Sys’ egne børn har også været med nogle år, men der har aldrig været nogen forfordeling. Tværtimod. Og Sys understreger også, at der ikke er nogen, der kommer forrest i køen til audition, uanset hvem de er, om de har været med før, og hvem deres forældre er. 

”Alle kan stille op, så der er ikke noget med, at nogen er udtaget på forhånd. De skulle alle til optagelsesprøve. Erik slap nemt om ved det, for han kunne aldrig huske, hvem der var børnenes forældre, så ingen blev forfordelt. Der skal ikke være nogen forfordeling, og det er jo også synd for børnene, hvis de ikke gør det så godt”, fastslår hun.

Kongen af friluftsspillene
For Erik Bent Svendlund var festspillene i Landsbyen blot et af mange projekter, han var involveret i. Udover H.C. Andersen Festspillene var han også instruktør på Nyborg Vold, i Varde, i Århus og i Frøbjerg Festspil. Det betød en hel sommer med festspil på programmet, og Erik havde travlt, fortæller Sys.

”Det fyldte enormt meget. Først var han ude ved børnene om eftermiddagen og så til prøve på Nyborg Vold om aftenen. Sommetider når han var færdig hos børnene, inden han så skulle til Nyborg, tog han ud til Schreiner, som boede i Odense på det tidspunkt. Her hvilede han sig lige, inden han skulle videre til Nyborg. Der var fart på om sommeren,” mindes hun.

Erik instruerede et utal af stykker gennem årene, og han skriver selv i erindringsbogen ”Bli’r jeg da aldrig voksen?” fra 2008, at han hver sommer kørte ikke mindre end 60.000 km for at sætte stykkerne op rundt omkring i landet.

”Vi talte rigtig meget om festspil herhjemme, for man skulle jo også sørge for at rejse penge til kostumer og alt det. Nogle af de bondekostumer, der er med i H.C. Andersen Festspillene, er stadig tilbage fra den gang, selvom det nu er blevet meget større og flottere nu end dengang,” mener Sys.

I 1988 opsatte Erik Bent Svendlund den store musical ”Mit livs eventyr” i Den Fynske Landsby, hvor der også var ”rigtige”, voksne skuespillere med. Det var Tove Hyldgaard, der spillede. Detvar i forbindelse med Odense bys 1.000 års jubilæum, og Sys fik en stor oplevelse som påklæder for Tove Hyldgaard bag scenen.

Involveret i udveksling
Men selv om Eriks arbejde har fyldt meget i parrets tilværelse, har Sys dog i alle årene haft tid til at dyrke sin egen helt store fritidsinteresse, nemlig organisationen Youth For Understanding (YFU). Foreningen sender elever på udveksling i hele verden og tager tilsvarende mod en masse unge, der skal bruge en del af studietiden i Danmark.

”Jeg har haft stor glæde af mit arbejde i Youth For Understanding, og jeg har rejst rundt i hele verden og besøgt ”mine børn”. Det er min fritid blevet brugt til. Så det var fint, jeg kunne bruge mine weekender på det, da børnene blev større, når Erik alligevel arbejdede i weekenderne,” siger Sys og fortæller, at hun og Erik selv har haft seks studerende boende i hjemmet. 

Sys har været vidt omkring på grund af arbejdet i YFU, og har blandt andet været i USA flere gange, i Argentina, Australien og Sydafrika samt til bryllup i Mexico hos et af ”børnene”. Hun følger flittigt med i deres liv på Facebook og via Skype, ligesom hun også stadig har kontakt med en del af de nu voksne børn fra Landsbyen.

Sammenhold og disciplin
En stor flok børn kræver sit at styre, og der er ingen tvivl om, at der var disciplin, mens Erik Bent Svendlund var instruktør i Landsbyen. Han gik meget op i at lære børnene, at man ikke svigter, når man er en del af en større opsætning. For hvis man svigter, er det kammeraterne, man svigter.

”

Det nytter jo ikke, at én er stjernen. For hvis der er en anden, der ikke kommer, kan du ikke bruge den position til noget som helst. De lærer virkelig, at de er afhængige af hinanden, og at det drejer sig om samarbejde,” fortæller Sys.

”Jeg tror, det var derfor, de fik sådan et vældig godt sammenhold derude, for de vidste jo, de var afhængige af hinanden. Det er noget af det, man lærer ved at spille teater. Der var disciplin, og det er nødvendigt med sådan en stor flok børn,” siger Sys og fortsætter med et smil: 

”Og børn er jo ikke blevet mere disciplinerede end førhen. Det har altid været en stor opgave, og det er sikkert ikke blevet nemmere.”

Imponerende forestillinger
Selvom Sys også har været med, når festspillene krævede gummistøvler og regntøj, har hun kun gode minder fra Landsbyen.

”Jeg er så dum til at huske vanskeligheder. Der er jo altid en positiv hensigt med tingene,” pointerer hun.

Og de gode minder holdes ved lige hvert år, når hun tager ud og ser børnene folde sig ud på scenen. Sys er utrolig imponeret over det høje niveau og de flotte opsætninger, og hun er glad for den fortsatte udvikling i festspillene.

”Dengang var der slet ikke penge til alt det på samme måde, og jeg synes kun, det er blevet endnu flottere, end det var før hen,”  slår hun bestemt fast.