Fra Landsbyen til Hollywood

Ulrich Thomsen, skuespiller - med i H.C: Andersen Festspillene 1988-1989.

Der er ikke mange, der ved, at en af Danmarks ubetinget største skuespillere faktisk startede karrieren på Nyborg Vold og i Den Fynske Landsby.

Ulrich Thomsen voksede op i forstaden Næsby i det nordlige Odense. Den unge Ulrich, som de fleste danskere kender fra glansroller i blandt andet Festen, Arvenog James Bond-filmen, The World Is Not Enough, havde en spirende skuespiller i maven, selvom ingen i familien var særligt interesserede i den branche. Planen var egentlig, at han skulle have læst handelsjura, fortæller han, da vi møder ham.

Han skulle være startet på universitetet efter sommerferien, men Ulrich Thomsen havde en ven, der var med i blandt andet Frøbjerg Festspil, og som Ulrich Thomsen siger med et grin:

”Jeg tænkte, hvis han kan, så kan jeg altså også”.

Så han gik til optagelsesprøve på Nyborg Vold, hvor Erik Bent Svendlund var instruktør og Peter Friis var koreograf. Og han fik en rolle.

”Jeg kunne ikke så meget, men Erik kunne godt lide mig og syntes, jeg var en god karakter”, fortæller Ulrich Thomsen, som, da vi taler med ham, er hjemme i Danmark mellem optagelserne på den amerikanske tv-serie, Banshee, der foregår i et Amish-univers. 

Vanskeligt men lærerigt
I West Side Storyspillede han rollen som Action fra banden The Jets, der kæmper mod The Sharks i New York, hvor historien udspiller sig. Rollen var en stor mundfuld for den uerfarne skuespiller, men bestemt også en lærerig oplevelse.

”West Side Storyvar første gang, jeg var med i noget. Jeg var ved at bakke ud, for det var svært for mig. Men jeg ville så gerne være skuespiller”, fortæller Ulrich Thomsen, der endte med at få en pris for bedste rolle i musicalen. Kort derefter startede han på Fame-skolen, der blev drevet af ægteparret Sys og Erik Bent Svendlund på Brandts Klædefabrik i Odense.

Ulrich Thomsen var egentlig for gammel til at være med i H.C. Andersen Festspillene, men skæbnen ville, at man i 1988 opsatte Mit Livs Eventyri anledning af Odenses 1.000 års jubilæum. I Mit Livs Eventyrvar der både børn og voksne med, og Ulrich Thomsen, der jo kendte instruktør Erik Bent Svendlund fra både Fame-skolen og Nyborg Vold, blev opmærksom på muligheden for at gå til casting. Han fik rollen som Siboni. Året efter, i 1989, spillede han H.C. Andersen i Eventyr i Elverhøj.

”Mens vi spillede Mit Livs Eventyr, fik jeg beskeden om, at jeg var optaget på Statens Teaterskole,” fortæller Ulrich Thomsen, der søgte ind på de tre teaterskoler tre gange, før de omsider fik øjnene op for hans talent. Siden da kender de fleste historien om den blonde skuespiller med de stærke blå øjne og de mange store karakterroller, og hans karriere er kun gået én vej siden: fremad.

En genert fyr
Efter teaterskolen fik Ulrich Thomsen sin første lille filmrolle i Nattevagten, og derefter havde han travlt med teaterroller i en del år, inden han fik sit helt store folkelige gennembrud i Thomas Vinterberg-filmen Festen. Siden da har han ikke set sig tilbage, og han har spillet med i adskillelige film og serier i både Danmark og udlandet. Teater er det ikke blevet til meget af siden Festen- faktisk har han ikke stået på en teaterscene siden 2001.

Ligesom ”Den grimme ælling” måtte Ulrich Thomsen selv igennem noget af en udviklingsproces, før han blev det ikon, man kender ham som i dag. Han var en genert og tilbageholdende ung fyr, der stammede, og det krævede terapi hos en talepædagog, hvor han lærte nogle tricks til at tackle sin stammen. Han har lært at styre det og accepteret, at han en sjælden gang snubler over ordene, og har fundet ud af, at det ofte udelukkende er inde i ens eget hoved den slags fylder. 

Skuespil er en udviklingsproces
Ulrich Thomsen spiller ofte rollen, som den tavse, lidt underspillede mand, hvor man alligevel fornemmer, at der ligger et eller andet og lurer under overfladen. 

Han forklarer, at selvom det kan se let ud at spille en rolle, ligger der rigtig meget hårdt arbejde bag hver eneste replik og udtryk. Fame-skolen fungerede som en slags grundskole for Ulrich Thomsen, da han skulle lære faget at kende, mener han.

”Det hele er byggesten, men skuespil er en længerevarende proces. Det er en form for udvikling, der foregår hele livet”, siger han og fortsætter:

”Man får selvfølgelig nogle værktøjer, og man lærer sit kropssprog og sine redskaber at kende. Det er et håndværk, og det er teknik, men man skal også have følelserne med. Skuespil er en relativt enkel proces, men du skal være i balance for at kunne begå dig i den verden”.

Drømmen om instruktørrolle
Efter den første udenlandske rolle i The World Is Not Enoughfra 1999 har der bestemt ikke manglet roller til Ulrich Thomsen. Og han er glad for udviklingen i de roller, han spiller. Han er nemlig ikke ked af at blive ældre i en verden, der ellers ofte bliver beskyldt for udelukkende at hylde ungdom.

”Livet følger med de roller, vi får, og vi mænd har lidt længere end kvinderne. Kvinderne bliver ofte opfattet som for gamle, når de er 25 år”, pointerer han.

Hvad fremtiden byder på ved man aldrig helt som skuespiller, og det gør Ulrich Thomsen naturligvis heller ikke. Han fortæller dog, han arbejder på sin egen film, og det har han gjort gennem nogle år.

”Instruktørrollen tiltaler mig. Man instruerer jo faktisk også sig selv, når man har en stor rolle i en film, for man iscenesætter selv universet”, siger han og forklarer, hvordan det at lede og sætte andre ind i de tanker og idéer, man har, er en enorm tilfredsstillelse for ham.

”En amerikansk businessman sagde en gang, at han var blevet rig, fordi han havde ansat mennesker, der var dygtigere end ham. Man møder mange, der har svært ved at give ansvaret fra sig, og kan man ikke det, kan man lige så godt gøre det hele selv”, fastslår han.

Uanset hvad fremtiden bringer af store roller og spændende projekter, kan man kun håbe, Ulrich Thomsen måske får tid til at kigge forbi Den Fynske Landsby og strø lidt stjernedrys over jubilæumsåret.