Disciplin og glæde går hånd i hånd
Michael Salling, komponist og orkesterleder 2000 - …

Michael Salling lever og ånder for musikken, der har været hans professionelle virke og private interesse det meste af hans voksenliv. For nylig har han været på en større opgave: At skrive musikken til et helt nyt eventyr, nemlig jubilæumsforestillingen Den grimme ælling.

Egentlig troede han, at han skulle være ingeniør, men i løbet af gymnasietiden fandt han ud af, at han var mere end almindeligt dygtig til det der med musikken. Derfor endte Michael Salling da også med en konservatorieuddannelse inden for jazz og en karriere som orkesterleder og komponist. 

Michael Salling var ansat til at lave en forestilling på Odense Teater, da Jørn Erik Schreiner så ham og straks så,
at Michael Salling var den helt rigtige til at tage opgaven som orkesterleder i Schreiners hjertebarn, H.C.
Andersen Festspillene. Det var i år 2000, og Michael Salling var begejstret. Faktisk så begejstret, at han sagde ja
tak til at fortsætte året efter, nu som komponist og orkesterleder, og siden da har han brugt foråret og sommeren
på festspil.

”Jeg tror, det var min fordel, at jeg kom og så på det med helt nye øjne, men samtidig havde meget respekt
for traditionen”, forklarer han.

Musikken står ikke alene
Det har været en rigtig spændende opgave for det kreative team at skabe en helt ny forestilling, fortæller
Michael Salling.

”Det er første gang, vi er inde helt fra start og pille ved det. Det er enormt sjovt at være med til at skabe noget
helt nyt”, siger han.

Michael Salling er altid meget begejstret for kollegaernes arbejde, og han glæder sig hvert år til at se børnene
på scenen.

”Når alle børnene spiller og synger sammen, får jeg det der gys. Så er det alle timerne værd, og cirklen er
ligesom sluttet”, forklarer han.

”Musikken står ikke alene, og der ser jeg det hele i en sammenhæng. Når alle indtrykkene arbejder sammen, er
det hele større end hver enkelt del”, mener han.

Håndplukket orkester
Michael Salling sammensætter selv sit orkester fra år til år, og i modsætning til skuespillerne i H.C.
Andersen Festspillene, skal musikerne ikke gennem en optagelsesprøve for at være med. De bliver
derimod håndplukket fra musikskoler og via Michael Sallings store netværk.

”Jeg har selv undervist på musikskolen, så jeg kender mange lærere. Dem ringer jeg rundt til og hører, om de
har nogen, der kunne være oplagte, og så spørger jeg naturligvis også altid sidste års musikere. Vi har prøvet
med optagelsesprøver et år, men det fungerede ikke rigtig”, fortæller han.

Michael Salling prøver altid at sammensætte sit orkester, så det består af en god blanding af instrumenter – en
fire-fem blæsere og rytmegruppe; en tværfløjte, to saxofoner, to trompeter, en elguitar, to keyboards, en på bas og
en trommeslager.

Udover at skulle fungere sammen musikalsk, skal orkesteret også gerne fungere socialt. Det giver det bedste resultat, mener han.

”Det er spændende for dem at være med i en så stor opsætning, og jeg prøver at gøre noget ud af det socialt. Hvert år tænker jeg, at det aldrig bliver så godt som sidste år, men det bliver det jo altid. De får en utrolig rutine, og det er forbløffende, hvor dygtige de bliver”, siger han, der godt kunne tænke sig at vise de dygtige musikere frem i andre sammenhænge også – for eksempel i en større opsætning.

”Man er jo stolt af sit arbejde og vil gerne vise det frem”, siger han med et smil. 

Disciplin og tillid
I orkesteret er de meget afhængige af hinanden, og der er ikke rigtig plads til at være syg, fortæller Michael Salling, der dog understreger, at der stort set aldrig er en sygedag. Han kan selv træde til på klaver, trommer og bas, hvis der skulle være mandefald på en af de pladser.

Orkesteret er et langt stykke hen ad vejen selv ansvarlige for disciplinen og afviklingen af forestillingen.

”Jeg er der selvfølgelig hele prøveforløbet, men derefter er de på egen hånd. Til premieren sidder jeg blandt publikum, og lader orkestret klare den selv. Vi har op til premieren fået det hele indøvet så godt, at det bare sidder lige i skabet”, siger han. 

Der er en dirigent i orkesteret, men det er typisk et barn på en seks-syv år, så i praksis er det trommeslageren, der styrer musikerne og tæller for til hvert nummer. Og selvom disciplinen er vigtig i et orkester, er der indimellem nogle af musikerne, der tager sig nogle musikalske friheder undervejs, som musikken, i løbet af sommeren, kryber ind under huden. 

Flair for melodier
Det lå egentlig ikke i kortene, at Michael Salling skulle ende med at lave festspil og arbejde med teater og musical. Han drømte om at blive jazzmusiker, men han endte med at synes, at det at lave teater er ret fantastisk, fortæller han.

Komponistrollen havde han heller aldrig set sig selv i, men ikke desto mindre er det blevet til over 100 stykker musik gennem tiden. Han har flair for at skrive melodier, der fænger, fortæller han.

”Jeg har åbenbart noget med melodier. Det skal være iørefaldende og brugbart. Det er vigtigt, det ikke er for svært, men det skal stadig være godt. Jeg har ambitioner på orkesterets vegne, og det skal være lækkert”, understreger han.

Talentet for at skrive melodier fik en regulær blåstempling af Kirkeministeriet for nogle år siden, da ministeret udskrev en konkurrence om at skrive nye melodier til gamle salmer. Michael Salling vandt foran 300 andre komponister den ene af de melodier, der var med i konkurrencen. 

”Det tilskriver jeg helt klart min tid i H.C. Andersen Festspillene,” siger han, der efterhånden kan skrive 14 forestillinger på cv’et.

Ikke bare for sjov
Det høje niveau imponerer hvert eneste år komponisten, der understreger, at H.C. Andersen Festspillene køres på samme måde som en professionel forestilling:

”I en skoleforestilling skal der være plads til alle, mens vi her har optagelsesprøve for skuespillerne og kan håndplukke dygtige musikere. Vi sætter alt ind på, at det bliver så godt som muligt. Derfor skal børnene presses og motiveres, samtidig med, at det selvfølgelig skal være sjovt”.

”Det er vigtigt, de kan mærke, at det her ikke bare er for sjov. De må gerne opleve, at de er en del af noget, der er større end dem selv. Det er en vigtig erfaring at give de unge i en tid, hvor meget handler om ens eget”, fortsætter han. 

Michael Salling synes, at festspillene udvikler sig positivt hele tiden, også når det kommer til instrumenter og lydanlæg, er rammerne blevet rigtig gode.

”Jeg er imponeret over lyden, og hvordan publikum oplever den. Michael Eglin, vores lydmand, er virkelig dygtig og forstår, hvad det handler om. De unge oplever faktisk nogle rammer, der er lige så gode som i ”voksen-festspil” siger Michael Salling, der også gerne giver rammerne omkring festspillene rosende ord med på vejen.

”Det er skønt at være med i en forening, der er så velfungerende som H.C. Andersen Festspillene. Der er vilje, hjælpende hænder og økonomi til at lave virkelig gode forestillinger”, fastslår han.