Støtte til udsatte børn og unge



H.C. Andersen Festspillene støtter udsatte børn og unge.

I H.C. Andersen Festspillene vil vi gerne være med til at hjælpe børn og unge, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at få den store oplevelse, det er at overvære Danmarks flotteste friluftsteater. Derfor udbyder vi et begrænset antal fribilletter til foreninger og organisationer på Fyn, som arbejder med socialt arbejde (gerne frivilligt) til gavn for udsatte børn og unge i alderstrinnet 10 til 18 år. Det kan også være private familier, der af økonomiske årsager ikke har mulighed for at købe billet.

Hver sommer opfører vi et af H.C. Andersens skønne eventyr i en opsætning med musik, sang og dans i Den Fynske Landsby. Bag opsætningen står professionelle og dedikerede kræfter i form af instruktør, koreograf, scenograf og orkesterleder samt en kæmpe flok af glade og dygtige børn og unge.

I 2018 opfører vi Lille Claus og Store Claus i perioden 18. juli til 11. august hver dag kl. 16 i Den Fynske Landsby.

Den 8. august opfører vi også forestillingen kl. 11, særligt henvendt til institutioner. Efter denne forestilling er der mulighed for at møde de medvirkende børn og unge.

Vi ser frem til at modtage din begrundede ansøgning, hvor du kort beskriver, hvilken forestilling du ønsker at se, og hvor mange billetter det drejer sig om. 

Send ansøgning til mail@hcandersenfestspillene.dk senest torsdag den 1. juni. Der gives svar på ansøgning tirsdag den 19. juni.

Tilmelding nyhedsbrev