Vinterforestilling - audition

 


MELD DIG TIL AUDITION TIL DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

                                                                                                                                      

Audition finder sted:

Søndag d. 26. august 2018 på Teaterskolen TOPPEN (Slotsgade 18. 1. sal).

Info om audition:
Vi skal bruge i alt ca. 20 medvirkende i alderen 10-65 år fordelt på skuespillere og dansere, så truppen består altså af både børn og voksne.

Alle roller besættes med alderssvarende personer – dvs. at børnerollerne besættes med børn, og voksenrollerne besættes med voksne.

Alle skal danse til vores audition, men du skal ikke forberede noget selv; vi lærer dig en lille koreografi på dagen, som du skal vise sammen med andre i en gruppe. Du vil ligeledes på forhånd modtage en sang fra forestillingen, som du skal fremføre ved prøven.

Du må forvente at afsætte op til 1 ½ time til prøven.

Betingelser for at deltage i vinterforestillingen:
Som medvirkende i "Dyrene i Hakkebakkeskoven" skal du være medlem af foreningen H.C. Andersen Festspillene. Et medlemskab koster 200 kr.

Det forventes, at du deltager i alle dine prøver. Der vil blive afholdt 1-3 ugentlige prøver fra slutningen af september til december. I januar vil der være prøver hver dag frem til premieren. 

Dersom du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til vores sekretariat på mail@hcandersenfestspillene.dk

 

Nedenfor oplysninger om hvad du skal forberede til audition

Aspiranter der specifikt søger rollen som KLATREMUSEN, skal forberede følgende sange:
1) "Her kommer Klatremus" 
2) “Vuggevise”
Denne rolle kan både søges af drenge og piger i alderen 13-18 år.

Aspiranter der specifikt søger rollen som MIKKEL RÆV, skal forberede følgende sang:
1) “Jeg hedder Mikkel Ræv”
Denne rolle kan kun søges af drenge i alderen 15-25 år.


Alle øvrige børn / unge skal synge følgende sang (drenge og piger i alderen 10-18 år) :
1) "Her kommer Klatremus"
Alle voksne mænd skal synge følgende sang:
1) “Bagersangen”
Alle voksne kvinder skal synge følgende sang:
 1) “Bedstemor Skovmus´ vise

Du finder sangene her

Tilmelding nyhedsbrev