Tegn Nattergalen-plakaten og vind 5.000 kr.



"Lille nattergal!” råbte den lille kokkepige højt; ”Vor nådige kejser vil så gerne, at De skal synge for ham!”, og det gjorde nattergalen med den største fornøjelse.

Nu har du mulighed for at illustrere det kendte eventyr og sætte dit eget visuelle udtryk på vores plakat til næste års sommerforestilling, H. C. Andersens 'Nattergalen'. Du har tilmed mulighed for at vinde en præmie på 5.000 kr., som ville gøre kejseren grøn af misundelse. Om plakaten skal tage udgangspunkt i nattergalens sang, kejserens rigdom eller noget helt tredje, er op til dig.

Dog er nogle få ting ganske vist;

Plakaten skal tydeligt vise, hvilket eventyr vi spiller, og den skal være henvendt til både børn og voksne. Formatet skal kunne tilpasses både 29x29 cm. og A4-størrelse.

Plakaten skal laves som AI-fil (vektor) og indsendes som PDF senest 17. september 2018.

Den heldige vinder vælges den 24. september 2018, og vinderen skal have klargjort plakaten som AI-fil senest 1. oktober.

Send dit bud til: formand@hcandersenfestspillene.dk

Tegnere, illustratorer og andet godtfolk - sæt i gang!


OPHAVSRET

H.C. Andersen Festspillene forudsætter ved indleveringen til konkurrencen, at forslagsstiller har den fulde ophavsret til det indleverede forslag. Enhver tvist omkring ophavsret af det præmierede forslag er et mellemværende mellem forslagsstiller og den krænkede og er H.C. Andersen Festspillene uvedkommende. Ved præmieringen overdrager forslagsstiller den fulde brugsret over det indleverede forslag til H.C. Andersen Festspillene.

 

Tilmelding nyhedsbrev