Tegn Tommelise plakaten og vind 5000 kr.

”Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, på den grønne stol, sad der en lille bitte pige, så fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise”

Nu har du mulighed for at illustrere det kendte eventyr og sætte dit eget visuelle udtryk på vores plakat til næste års sommerforestilling.
Plakaten kan tage udgangspunkt i Tommelises tilblivelse, alle udfordringerne hun møder i den store verden eller noget helt tredje, det er helt op til dig.
Vi glæder os til at modtage dit kreative indspark og belønner vinderen med en velfortjent skilling.

Dog er nogle få ting ganske vist;
Plakaten skal tydeligt vise, hvilket eventyr vi spiller, og den
skal være henvendt til både børn og voksne.
Formatet skal kunne tilpasses både 29x29 cm. og A4-størrelse.
Plakaten skal laves som AI-fil (vektor) og indsendes som
PDF senest 16. september 2019.
Den heldige vinder vælges den 23. september 2019, og
vinderen skal have klargjort plakaten som AI-fil senest
30. september.
Send dit bud til: mail@hcandersenfestspillene.dk

Tegnere, illustratorer og andet godtfolk - sæt i gang!

Tilmelding nyhedsbrev