Hyrdinden og Skorstensfejeren (1984)

Succesen i 1983 havde været absolut nødvendig. 1982 havde givet et stort underskud, og Festspillene havde måttet låne penge af Odense Kommune, så der som nævnt ved årsskiftet 1982/83 var en gæld på en halv million kr. Man måtte love at betale gælden inden 1987, så et overskud i 1983 var nødvendigt – ikke mindst for at vise, at det kunne lade sig gøre at skabe en fornuftig drift.

Ved foreningens generalforsamling i marts 1984 kunne formand M.K. Gudmundsen konstatere, at der var blevet betalt 100.000 kr. af på gælden samtidig med, at det havde været muligt at investere i et nyt lydanlæg til Landsbyen. Samtidig kunne han fortælle, at 1984-udgaven af Festspillene ville blive Hyrdinden og Skorstensfejeren.

Optagelsesprøven til Hyrdinden og Skorstensfejeren fandt sted på Brandts Klædefabrik, fordi Erik Bent Svendlund her havde startet ”Fame Skolen”, en danse- og dramaskole for børn og unge efter amerikansk model. Til prøverne mødte 120 børn op, så man var nødt til at fordele disse over to dage.

54 børn på scenen og 12 musikere var rigeligt at holde styr på. Hyrdinden og Skorstensfejeren havde ikke tidligere været spillet i Landsbyen, og det blev den sådan set heller ikke denne gang, ifølge Erik Bent Svendlund. Igen havde han nemlig lånt fra andre eventyr, så både Tinsoldaten og Ole Lukøje var med – foruden tre bassethunde.

Hyrdinden og Skorstensfejeren havde musik af Børge Wagner, og Helge Pedersen var orkesterleder med niårige Stine Nielsen som dirigent. Scenografien var ved Henrik Poulsen, koreografien af Peter Whitmarsh og kostumerne ved Karen Hohberg. Kirsten Tønnes var atter ”tante” for de mange børn.

Det var Festspillenes 20. sæson, og for første gang viste dansk tv interesse. Sommerprogrammet ”Sommer på toppen” med Sten Bramsen som vært optog uddrag fra Festspillene – og resultatet varede over 10 sekunder! Jubilæumssæsonen begyndte i strålende vejr og blev rost af anmelderne som ”en fejende flot forestilling, der myldrer med skægge detaljer”. Især imponerede masseoptrinene, som var koreograferet ned til mindste detalje, så ingen ramlede sammen på den lille scene.

1.061 så premieren, hvor man måske nok kunne spørge sig selv, hvor H.C. Andersen egentlig var blevet af i alt virvaret, men man dog også var fremragende underholdt. I løbet af sæsonen 1984 måtte to forestillinger aflyses på grund af kraftig regn, og en måtte man opgive, fordi der på Engen var koncert med blandt andre Sneakers, og den ”infernalske larm” – for at bruge Stiftstidendes betegnelse – kunne man ikke konkurrere med.

Da sæsonen sluttede den 12. august kunne Nina Landorph gå på scenen og overrække Jørn Erik Schreiner en seddel med dagens og årets tilskuertal: 1.038 havde der været den sidste dag og 35.823 i alt. Ikke helt på niveau med året før, men dog …

Det havde resulteret i et overskud på 53.000 kr., og Jørn Erik Schreiner kunne konstatere, at Festspillene var dét friluftsspil i Danmark, som samlede flest tilskuere.