Svinedrengen (1986)
Svinedrengen var og er en sikker favorit i Landsbyen, og i 1986 opførte man derfor stykket for femte gang. Som sidst var det med Prinsessen på ærten koblet til, så man fik en lykkelig slutning. Børge Wagner stod atter for musikken, som Carsten Rungstrøm ledede, og den lille Jonas Christiansen dirigerede. Peter Whitmarsh var erstattet som koreograf af Anette Nielsen. Jes Ebdrup var forestillingsleder, Karen Hohberg stod for kostumerne, og lyd og lys blev som året før bestyret af Nis Pedersen.
Der var dette år to ”tanter”, Lotte Jensen og Kate Kobborg. Én af veteranerne fra Festspillene, Johan Vedel Kobborg, spillede svinedrengen, mens Nana Holler var den obsternasige prinsesse, og Henrik Trenskow var narren. I alt omkring 50 børn og unge deltog i Svinedrengen.
Til programmet skrev Johan Kobborg og Henrik Trenskow en indledning om det at være med i Festspillene: ”Det er kun sjovt, hvis man tager det alvorligt.” De havde begge været med i fem år og fremhævede, at man ud over naturligvis at have lysten, skulle have et vist talent for at synge, danse og spille komedie. Og nok så vigtigt krævede det disciplin, fordi alle var afhængige af hinanden, og kom man f.eks. for sent, gik det ud over de andre. Belønningen var ”godt kammeratskab, fælles glæde, fælles arbejde og fælles mål” samt ikke mindst, når publikum belønnede én med store klapsalver: ”Har man først prøvet det én gang, vil man høre lyden igen, og denne gang skal de klappe endnu mere, så man yder en endnu større indsats og prøver at gøre det bedre næste år.”
Premiereaftenen den 16. juli havde flot sommervejr og mange forventningsfulde tilskuere. De fik da også en flot forestilling, og avisens anmelder mente, at der lå flere ”virkelige kunstnere i svøb”, ikke mindst narren og ”den tøffelsuttende kejser”.
I en sommer, hvor eftervirkningerne af atomulykken i Tjernobyl i bogstaveligste forstand stadig hang over Europa, og hvor børn i en undersøgelse sagde, at deres største frygt var at dø i en atomkrig eller endnu værre blive efterladt alene i live i atomørkenen, kunne der nok være behov for et muntert skuespil i Den Fynske Landsby. Det var der i hvert fald mange, som syntes.
Da sæsonen sluttede den 10. august, havde der været 31.285 tilskuere med omkring 1.400 til den sidste aften. Erik Bent Svendlund konkluderede: ”Udmærket vejr, disciplineret hold på scenen, rart publikum – kort sagt, en god sæson”.