Eventyr i Elverhøjen (25 års jubilæumsforestilling) (1989)
I 1989 var det den 25. sæson for H.C. Andersen Festspillene, og jubilæet blev markeret med et særligt skuespil, Eventyr i Elverhøjen. Erik Bent Svendlund ville eller kunne ikke udvælge ét eventyr til jubilæet, men sammenskrev i stedet samtlige 157 kendte H.C. Andersen-eventyr til ét. H.C. Andersen har tabt modet, fordi der ikke længere er nogen, der vil høre på hans eventyr, når alt skal gå op i vold, slagsmål og skyderi.
Men figurerne fra de kendte eventyr overbeviser ham om noget andet ved at optræde for ham: Kejseren, både ham uden klæder og ham fra Kinesiens Land, Store Claus og Lille Claus, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Soldaten og Heksen, Svinedrengen og en række figurer fra eventyr, som ikke kan bruges i en hel forestilling, men fint som indslag i en større.
Der skulle bruges mange til dette store eventyr, 50 på scenen og 25 i orkestret, og Karen Hohberg blev sat på overarbejde som kostumier til de mange figurer – og fik hjælp af Sys Svendlund. Børge Wagner skrev musikken, og Jan Aagaard stod for musikledelsen. Scenografien stod Vibeke Feldt for, og Anette Nielsen koreograferede. Lyden lå atter hos Nis Pedersen, mens Jytte Laugesen, Lone Andersen og Lisbeth Hansen var ”tanter.”
Den eneste voksne skuespiller var Ulrich Thomsen, som spillede H.C. Andersen. Han blev sminket til ukendelighed, men havde problemer med næsen af kit, som blev ved med at falde af – til stor morskab for børnene, der føjede spot til skade ved at hævde, at han lignede Bertel Haarder mere end H.C. Andersen.
Til premieren den 19. juli var der kommet 1.084 tilskuere i glimrende vejr. De så en fornøjelig, farverig og festlig forestilling, men anmelderne mente mest, at den var for de voksne. Børnene blandt tilskuerne havde svært ved at se ideen med de mange skiftende figurer, og der manglede den gennemgående handling, som er i de originale eventyr. De voksne glædede sig til gengæld over meget professionelt skuespil, og Fyens Stiftstidendes anmelder, Svend Erik Sørensen, mente, at Svendlunds instruktion var mesterlig med en meget iørefaldende musik af Børge Wagner. Men han mente også, at det mere var et show à la Muppet Show eller Walt Disney og ikke ydede H.C. Andersens eventyr retfærdighed.
Sæsonen i 1989 blev gennemført uden aflysninger, og vejret havde da også været med Festspillene, og selv nogle regnvejrsdage i juli havde ikke jaget publikum væk. 23.957 så Eventyr i Elverhøjen, på afslutningsdagen den 13. august alene 1.800. Samtidig kunne Erik Bent Svendlund notere en personlig rekord: Over 100.000 havde set de friluftsspil, han havde instrueret det år på Nyborg Vold (Sound of Music), Frøbjerg Bavnehøj (Landmandsliv), i Varde (Flagermusen) og i Den Fynske Landsby.
Efter sæsonen kunne alle omkring Festspillene glæde sig over, at teknikken fremover ville blive forbedret. Tuborg-fondet donerede 140.000 kr. til et nyt lydanlæg, så de hidtidige mikrofoner ved scenekanten kunne bliver erstattet af brystmikrofoner. En kæmpe forbedring, da det af og til kunne knibe med at få lyden fra hele scenen bragt ud til publikum på trods af amfiscenens naturlige fordele. Og som det hed i avisen, var Ove Verner Hansen så vidt vides den eneste, der havde kunnet råbe Den Fynske Landsby op uden mikrofon – men han var også kongelig operasanger.