Lille Claus og Store Claus (1999)

1999 bød på flere nye tiltag i Festspillene. Først og fremmest var det for første gang Carsten Friis, der stod alene for instruktionen, og dermed var Erik Bent Svendlunds lange epoke slut. Det var dog stadig hans manuskripter, der var basis i forestillingerne, som i 1999 var Lille Claus og Store Claus.

Carsten Friis havde tidligere lavet andre amatørforestillinger på Fyn og ledede også teaterskolen, som var tilknyttet Festspillene. 

Næsten lige så stor en forandring var det, at Børge Wagner stoppede som den musikalske leverandør til Festspillene. I stedet var den københavnske komponist, Lars Jørgensen, blev engageret. Han havde tidligere erfaring med at lave musik til ungdomsmusicals og til Eventyrteatret i København. Ideen var at gøre musikken mere tidssvarende, det vil sige mere rytmisk og lettere sangbar. I det hele taget forsøgte man at give musikken en større rolle. Orkesterleder Ib Roland forsøgte at gøre festspilsorkestret permanent med op til 25 musikere, der skulle være virksomme året rundt, og samtidig gjorde det høje antal, at man kunne give nogle musikere fri ind imellem.

Line Pedersen og Peter Friis stod for koreografien, Søren Kastrup for scenografien, og Vera Mogensen var forestillingsleder (og ”tante” – sammen med Trine Mogensen). Ingrid Grønnegaard havde sang- og korindstuderingen, mens Karen Hohberg stod for kostumerne til de ikke mindre end 80 deltagende. Lyden var lagt i hænderne hos Thomas Gulløv, Martin Christensen var regissør og scenemester, og foruden de to nævnte ”tanter”, var der dette år også en ”onkel”, Jesper Frydendal Andersen, som var identisk med Store Claus. Orkestret blev dirigeret af den otteårige Nicolaj Nørgaard, som inden premieren sagde, at det var lidt spændende, men at han godt kunne sove om natten.

Til premieren, hvor der både var sol og regn, bød Jørn Erik Schreiner velkommen ved at give tilskuerne et chok: ”Denne 35. sæson bliver også H.C. Andersen Spillenes sidste”… ”I dette årtusinde”, tilføjede han efter en lang kunstpause, som han havde øvet sig på hjemmefra. Bekræftet i, at man jo altid skal høre hele sætningen, kunne publikum se et fornøjeligt stykke, der ”fejede veloplagt, kvikt og humoristisk over scenen.” Lars Jørgensens musik tog næsten umærkeligt over efter Børge Wagner, dog med lidt mere rytme og tempo – og med et indlagt rocknummer i bedste MTV-stil. Der var også ros til de mange uerfarne skuespillere, blandt andet Dennis Andreasens stemme, der ”er klar som østrigsk kildevand”.

Ved sæsonens afslutning kunne Jørn Erik Schreiner konstatere, at Carsten Friis havde haft et vellykket svendestykke som instruktør: 21.696 havde set Lille Claus og Store Claus.

"Anekdoter fra 90'erne" - Læs nogle af de mange deltagere fra 90'ernes forestillinger fortælle om deres oplevelser ved H.C. Andersen Festspillene.