Lille Claus og Store Claus (2007)

Den voldsomme og dødelige historie om grådighed, begær og borgernes passivitet var sidst blevet sat op i 1999, men Carsten Friis havde frisket op på Erik Bent Svendlunds dialog og sangtekster, og Michael Salling havde skrevet ny musik til.

H.C. Andersen-ekspert, prof. Johan de Mylius, gjorde i programmet opmærksom på, at Lille Claus og Store Claus egentlig slet ikke er et eventyr, men en "skæmtehistorie"; sjov og ballade uden for meget alvor. 

Formanden for Festspillene, Claus Skov, lagde ikke skjul på, at selvom det var amatørskuespil, var folkene bag scenen professionelle, hvilket skulle give sig til udtryk på scenen og være med til at cementere Festspillene som den kulturinstitution i Odense, de ifølge borgmester Jan Boyes indledning til årets program allerede var blevet. 

Line Friis Pedersen og Peter Friis koreograferede, og Alice Mikkelsen var tilbage som scenograf og Karin Hansen som kostumier. Rikke Friis Skov var forestillingsleder - denne gang med en ny "onkel", Nikolai D. Lorentzen. Michael Eglin stod for lyden med assistance af Kurt Henriksen, og Troels Bach Ulstrup var scenemester.

19.218 personer så Lille Claus og Store Claus mellem 25. juli og 12. august 2007. 

Tilmelding nyhedsbrev