Fyrtøjet (2008)

Opført på friluftsscenen i Den Fynske Landsby fra den 23. juli til 16. august 2008.

Om forestillingen:
I 2008 kunne man opleve et gensyn med det herlige eventyr "Fyrtøjet" - denne gang ledsaget af helt ny musik, komponeret af Michael Salling.

Blandt de 82 medvirkende børn i alderen 5-17 år blev hovedrollen som Soldaten spillet af Magnus Lau Ovesen og Prinsessen af Lærke Brunsgård. Jonas Grundtvig var Kongen, og Trine Thielfoldt Nielsen Dronningen, mens den flatterende rolle som Heksen blev spillet af Julie Knudsen, der var sminket til ukendelighed og udstyret med en kæmpe næse.

Op til premieren besøgte Fyens Stiftstidende forberedelserne til Fyrtøjet på en dag med silende regn. Nogle af de frivillige måtte fjerne vand fra scenen med koste, men skuespillerne glædede sig bare til at komme i gang. I Fyens Stiftstidendes anmeldelse kunne man læse følgende: "Denne anmelder var imponeret over flowet i forestillingen, og at så mange børn så elegant og med så stor entusiasme forstår at gebærde sig på en scene".

Produktionen:
Manuskript: Erik Bent Svendlund
Instruktion og kunstnerisk leder: Carsten Friis
Koreografi: Line Friis Pedersen
Komponist og orkesterindstudering: Michael Salling
Sang- og korindstudering: Mette Marstrand Rasmussen
Kostumier: Karin Hansen
Scenografi: Alice Mikkelsen

Tilmelding nyhedsbrev