Om Os

Der var så dejligt ude på landet.... Sådan begynder ét af H.C. Andersens mest elskede eventyr: Den grimme ælling. Men det passer også på H.C. Andersen Festspillene, som nu for 52. gang løber over scenen i Den Fynske Landsby.

Begyndelsen på en tradition

Den 1. juli 1965 stod hele Landsbyen på den anden ende! Der havde vi nemlig premiere på vores første festspil "Svinedrengen", som var iscenesat og startet på initiativ af skuespilleren Klaus Pagh. Idéen var kommet til ham, da han på en tur til New York havde set en legetante læse eventyr op for børn ved statuen af den berømte digter i Central Park. Klaus Pagh undrede sig over, hvorfor man ikke havde et lignende tiltag herhjemme, og i løbet af efteråret 1964 formede han idéen om at udnytte friluftsscenen i Den Fynske Landsby.

Eventyrene blev de første år læst op af sangeren Freddy Albeck, der var klædt ud som H.C. Andersen, mens en flok børn mimede til. Den første premiere forløb fint og blev rost i høje toner i aviserne. Det hele var så fynsk og så "Andersen'sk", at det var en fornøjelse, og Jyllands-Posten skrev, at børnene spillede deres roller flot og professionelt.

Begyndelsen på en lang tradition var indledt. En tradition som siden dengang har været gennem mange op- og nedture, festlige dage i højt solskin og tunge regnvejrsdage, som dog altid har været båret af en ukuelig vilje til at præstere det bedste af det bedste og med et enestående kammeratskab.

Den svære mimekunst

De første år forløb med stødt stigende succes, selvom dårligt sommervejr til tider indvirkede på tilskuertallet, så det blev svært at få det hele til at løbe rundt. Publikum var dog begejstrede, og man fandt det unikt, at børn og eventyr her kunne forenes til glæde for mange. Det ændrede dog imidlertid ikke ved, at tilskuertallet desværre faldt meget disse år og nåede det laveste i 1973, hvor der til forestillingen "Andenseniana" kun kom 6000 tilskuere. Det var som om, at oplæsningen af eventyret og mimekunsten ligesom ikke længere faldt i publikums smag, og man måtte indse, at det var på tide at nytænke formen. Der måtte ske noget nyt.

Spillestilen fornyes

I et radiointerview den 9. august 1973, mellem Jørn Erik Schreiner og daværende instruktør på bl.a. Nyborg Voldspil, Erik Bent Svendlund, diskuterede man festspillets fremtid. Journalisten spurgte: "hvorfor kommer der flere og flere i Nyborg og færre og færre i Landsbyen?". Svendlund mente, at det var, fordi mimeteatret blev for stillestående. "Hvorfor lader I ikke børnene synge, sige replikker og indlægger dans – laver en rigtig forestilling?", spurgte han. "Så kom og gør det", lød svaret fra Schreiner. Og sådan blev det! Erik Bent Svendlunds idé om at dramatisere eventyrene som børnemusicals blev straks en stor succes, og i alt så 18.000 tilskuere resultatet af det første års anstrengelser. I de følgende år fulgte den ene folkelige succes efter den anden. Publikum var vilde med den nye form, skønt anmelderne ikke altid var lige begejstrede for den frie fortolkning og bearbejdning af eventyrerne. Den absolutte publikumsrekord blev sat i 1982 med 34.700 tilskuere ved "Lille Claus og Store Claus".

Store musicalproduktioner

Musicalformen som Svendlund udviklede er stadig den, som kendetegner os den dag i dag. Selvfølgelig er stilen med tiden blevet forfinet og udviklet til de dramatiseringer og store produktioner, som vi i dag skaber, da vi netop må være opmærksomme på at passe til tiden. H.C. Andersen ville jo også have gjort det anderledes i dag, så vores fornemmeste opgave er konstant at tilpasse os, være tidssvarende og med få midler gøre eventyret interessant for nutidens publikum, der har mange underholdningstilbud at vælge i mellem.

Vinterforestillinger

De fleste publikummer forbinder os i høj grad med sol og sommer. Men vidste du, at vi tidligere har prøvet kræfter med at producere en vinterforestilling? I 1995 opførte vi faktisk J.M. Barries klassiker "Peter Pan" på Magasinet i Odense. En tradition som vi fra 2016 genoptog; denne gang udelukkende med forestillinger skrevet af nordiske eventyrforfattere. Første skud på stammen var Astrid Lindgrens