Anekdoter fra 90'erne

"Jeg skulle spille apotekerkone, og det var min allerførste rolle nogensinde. Husker naturligvis stadig replikken: ”gode soldat, officer, general! Lad min mand få lov at slippe, han har ikke sovet i flere uger!”
Mellanie Vendt (1992-1994)

"Jeg husker ikke, hvad jeg brugte mine lange sommerferier til, før jeg begyndte i Landsbyen. Årene i ”Landeren” står lysende klart.
Disciplin, selvtillid og fællesskab, kærestesorger, fester og masser af grin. Venskaber for livet. En vidunderlig barndom og ungdom."
Katrine Freimann Gattrup (1990 - ...)
 

"Min tid i Landsbyen lagde grunden for min kærlighed til teater. Det var her jeg fandt hygge, gode venner og samvær med andre, der
heller ikke kunne spille fodbold."
Kasper Gattrup (1990-1993)

"Landsbyen (H.C. Andersen Festspillene) vil altid være en del af mig. Der har jeg fået venner og oplevelser for livet."
Mathias Juul Jensen (1996-2004)

"Om man var 3. borger, gris eller prinsesse, så var der en stolthed og en glæde over at være med på holdet, som jeg ikke har mødt andre steder. Og lige så tydeligt som jeg husker de glade sommerdage, husker jeg også dagen med sommerens sidste forestilling. Dagen, hvor tårerne trillede ned af kinderne i et væk, hvor der blev skrevet søde ord i vennebøgerne, og hvor følelsen af tomhed pludselig ramte. Det var virkelig ikke sjovt!"
Anne-Katrine Bondo (1991-1993)
 

"En tid, som har ført til fantastiske venskaber, og som i den grad har været med til at forme mig til det menneske, jeg er i dag. En tid med masser af kreativitet, selvtillid og i den grad kærlighed - og så var det her, jeg med kammeratskabet fandt et helt unikt sammenhold."
David Andersen (1989-1992)

"Hver eneste sommerferie, jeg overhovedet havde gennem hele folkeskolen, blev brugt på at knokle på et enten brændende, sort scenegulv i bagende sol eller på at slås med regnslag, mens jeg prøvede at danse på selvsamme spejlglatte scene i øsende regnvejr - og jeg elskede hvert et sekund. "Landsby-familien" bliver i én for livet, og som mange andre betragter jeg f.eks. stadig Carsten og Line Friis (instruktør og koreograf i "min tid") som min onkel og tante."
Eugenie "Genie" Argiris (1997-2006)

"Somrene i Landsbyen står for mig som det stærkeste minde fra min barndom. Kammeratskabet fyldte utrolig meget, og mobning var ikke et ord, man kendte i landsbyen. Mine i dag tætteste venner er alle nogle, der stammer tilbage fra Landsbyen, og når snakken går på anekdoter fra landsbytiden, så må vores kærester bare ”sidde” og lytte misundeligt."
Henrik Dyremose (1991-1996)

"Intet i mit liv har haft større indflydelse på min personlige udvikling som årene i H.C. Andersen Festspillene. Filosofien, som Carsten Friis indførte, dannede fundamentet for et tankesæt, hvor god underholdning var mulig at opnå, hvis man individuelt forpligtede sig til at tage sin rolle seriøst. Ens rolle betød intet
imod det fælles mål, og når det lykkedes, havde det en enorm effektfuld indvirkning på os unge, der nu måske forstod,
hvorfor voksne synes, at noget seriøst kunne være mere givende end alt andet. Tak er kun et fattigt ord!"

Jakob Schnohr Ingversen (1998-2002)