Det hele startede med en god idé

Jørn Erik Schreiner, formand for H.C. Andersen festspillene 1967 - 2005

Som i alle gode eventyr skulle der både lidt modgang og en ægte helt til, da H.C. Andersen Festspillene fødtes ud af en god idé, en ambitiøs skuespiller og en turistchef med visioner. Og udgangen var naturligvis lykkelig, ligesom i eventyrerne.
 

Af Katrine Findsen

Selvom årene ikke er gået ubemærket hen over Jørn Erik Schreiner, er der ingen tvivl om, at han stadig har festspillene helt inde under huden. Øjnene tindrer, og smilet er bredt, når talen falder på skabelsen af festspillene, som den tidligere turistchef i Odense kommune kalder ”en moderne institution”. 

Jørn Erik Schreiner var en af de bærende kræfter bag H.C. Andersen Festspillene som formand fra 1967 til 2005. Selv den dag i dag, hvor han ikke længere er involveret, er festspillene både hjertebarn og hjerteblod for Jørn Erik Schreiner, som med glæde og stolthed fortæller om festspillene, der i så mange år fyldte så meget i hans liv.

”Det siger sig selv, at jeg er stolt af at have været med til at skabe H.C. Andersen Festspillene. Det er blevet en institution efterhånden. I dag er det gennemarbejdet teater i alle henseender”, fortæller Jørn Erik Schreiner med programmer fra de mange års festspil bredt ud på bordet foran sig.

Han bladrer forsigtigt i dem og husker med glæde tilbage på alle de gode timer, der er blevet tilbragt sammen med børn, forældre og frivillige, som alle var samlet om det fælles projekt – at formidle H.C. Andersens kendte og elskede eventyr i børnehøjde under åben himmel.

En institution bliver grundlagt
Jørn Erik Schreiner arbejdede i mange år som kulturjournalist i DR, hvor han mødte så farverige – og forskellige – personligheder som Victor Borge og den senere tyske kansler, Gerhard Schröder. 

I 1961 skiftede han dog mikrofonen ud med et job som turistchef i Odense kommune, hvor hans arbejde helt overordnet bestod i at skabe øget opmærksomhed omkring Odense og dermed trække flere turister til.

I 1964 fik skuespiller Klaus Pagh den gode idé at lave et udendørs børneteater, hvor der skulle spilles H.C. Andersen-eventyr. Det, syntes turistchefen naturligvis, var en god idé, og han var med på sidelinjen de første år. 

”Man må forstå, at det, som i dag er en institution, dengang startede som ingenting. Det kræver store forberedelser at skabe noget vedvarende”, fastslår Jørn Erik Schreiner.

Da applausen efter den sidste forestilling i sommeren 1967 forstummede, gik Klaus Pagh på scenen og sagde, at H.C. Andersen Festspillene fra året efter ville blive spillet i København. 

Dette var til stor bestyrtelse for alle de involverede og ikke mindst Jørn Erik Schreiner, der stod bag scenen. ”Jeg styrtede ind på scenen og slog fast, at H.C. Andersen Festspillene naturligvis skulle blive i Odense, hvor H.C. Andersen hører hjemme – til stor glæde for publikum, der gav mig et ordentligt bifald”, mindes Jørn Erik Schreiner. 

Derefter overtog Jørn Erik Schreiner ledelsen af festspillene, og han fortsatte som formand helt frem til 2005.

Tradition og fornyelse
Siden 1964 har der altså hvert eneste år, uden undtagelse, været et H.C. Andersen-eventyr på den maleriske scene i Den Fynske Landsby med træerne som eneste værn mod den lunefulde sommerhimmel.

”Det var helt naturligt for os, at festspillene foregår på amfiscenen i Den Fynske Landsby. Det er et af Danmarks allerflotteste friluftsteatre, så det var oplagt”, forklarer Jørn Erik Schreiner.

De første år mimede børneskuespillerne til eventyr læst op af den populære skuespiller og musiker Freddy Albeck. Men efter nogle år blev folkene bag H.C. Andersen Festspillene enige om, at der skulle ske noget nyt. Festspillene i den form vi kender dem i dag, blev skabt, fortæller Jørn Erik Schreiner.

Som for alle andre kultur-attraktioner har der været gode år og mindre gode år. Når man spiller teater under åben himmel, er det vanskeligt at frasige sig det faktum, at vejret er et temmelig vigtigt parameter for succes. Jørn Erik Schreiner husker da også nogle aftener, hvor de unge skuespillere næsten spillede for tomme rækker.

”I 1985 havde vi 1.500 til premieren. Næste dag var vejret rigtig dårligt, og der var kun knap 100 tilskuere i silende regnvejr. Skuespiller William Rosenberg råbte lige så højt til sine medspillere: I dag er vi seks mere end dem, så vi kan tæve dem’ – til stor morskab for publikum”, mindes Jørn Erik Schreiner.

Svært at vælge
Man skulle tro, at et enkelt stykke efter alle disse år ville have en særlig plads hos Jørn Erik Schreiner, men for den tidligere formand er det lige så svært at vælge, som var han blevet bedt om at vælge mellem sine egne børn. Så ikke en gang hårdt presset kan han pege et stykke ud, der betyder mere end de andre. Men til gengæld er han ikke ked af at tale om, hvilke forestillinger der i hans øjne har været publikumsfavoritter.

”Jeg vil mene, at det mest populære stykke er Svinedrengen, efterfulgt af Fyrtøjet og Klods Hans, men også Nattergalen er populær”, siger han, der dog alligevel fastslår, at alle de andre stykker også har skabt glæde hos publikum gennem årene.

Selvom han ikke har et favoritstykke, er der alligevel et bestemt år, der står som noget ganske særligt for Jørn Erik Schreiner. Og det var faktisk først efter, at formandskabet var lagt på hylden.

”Jeg var syg gennem en periode for nogle år siden, hvor jeg ikke havde mulighed for at komme og se festspillene. Så da jeg kom og så forestillingen efter nogle års fravær, blev jeg modtaget så hjerteligt. Jeg blev virkelig rørt, og jeg tror aldrig, jeg har fået så mange kys og kram af piger på en gang”, fortæller Jørn Erik Schreiner med et grin.

”En rose til en rose”
I et langt liv som Jørn Erik Schreiners har der været mange mennesker gennem og forbi, der har gjort indtryk. En af dem var H.K.H. prinsesse Benedikte, som overværede Svinedrengen i 1975.

”Der var verdenspigespejderkonference i København. H.K.H. prinsesse Benedikte er protektor for pigespejderne og kontaktede os for at høre, om vi kunne ændre premieredatoen til den 9. i stedet for den 16. Så ville alle pigespejderne nemlig komme og se stykket. Og det ville vi naturligvis gerne gøre”, fortæller Jørn Erik Schreiner.

Hvis man ikke kender stykket Svinedrengen så godt, kræver det lige lidt forhistorie. I stykket er prinsessen mildest talt ikke særlig godt begavet, og hun er oven i købet både forkælet og godt og gammeldags højt på strå.

Så da Svinedrengen forærer hende en rose, smider hun den i afsky på gulvet og siger til sin far kongen ”Uf papa, den er jo ægte”.
Narren samler derefter rosen op og forærer rosen til en dame blandt publikum med ordene ”en rose til en rose”.

”Jeg sagde til narren – ’nu giver du den rose til prinsesse Benedikte i dag’”, fortæller Jørn Erik Schreiner smilende. Han sad selv sammen med prinsessen, og narren samlede da også ganske rigtigt rosen op som aftalt, gik hen til Prinsesse Benedikte og sagde: Hun er da ikke særlig klog, den prinsesse. Er du klogere end hende”?

Hele salen holdt vejret og ventede på prinsessens reaktion på ”fornærmelsen” og den manglende royale titulering. Men da narren så gav Prinsesse Benedikte rosen og højt og klart sagde ’en rose til en rose’, blev hun så glad og rørt, at hun fik tårer i øjnene. Og alle klappede.

Ingen er vigtigere end andre
Det er dog langt fra kun kendte og royale, der har sat spor i Jørn Erik Schreiners sind gennem festspillenes 50 årige historie. For ham har det allervigtigste altid været de talentfulde skuespillere og alle de frivillige, der hver især er helt uundværlige. For uden dem ville H.C. Andersen Festspillene slet ikke eksistere, fastslår Jørn Erik Schreiner.

”Det er svært at fremhæve nogen, for alle de frivillige er vigtige for at få det hele til at fungere. Det kræver meget af forældrene og af alle andre, der er med. Det er et stort hold, så det skal køres professionelt for at lykkes. Alle de børn, der har været med gennem årene har gjort et fantastisk stykke arbejde, og man får jo et nært forhold til dem alle,” fortæller Jørn Erik Schreiner med en overbevisning, der gør, at man ikke er i tvivl om, at hver og en, der har været inde over H.C. Andersen Festspillene er og altid har været værdsat.

Men selvom han nødig fremhæver enkeltpersoner, nævner han alligevel især Karen Hoberg, der syede kostumerne de første mange år, som noget ganske særligt:

”Karen Hoberg var virkelig dygtig. Hun var med helt fra begyndelsen og syede kostumer, og de er også fantastiske den dag i dag. Kostumerne er så vigtige, og der er altid blevet gjort meget ud af dem.”

Han er dog ikke i tvivl om, hvad opskriften på H.C. Andersen festspillenes succes har været.

”Det, der er lykkes alle årene, er, at man har fået sammensat et professionelt hold af dygtige folk og har fundet de rigtige talenter både som skuespillere og til det utroligt dygtige orkester”, fastslår Jørn Erik Schreiner og fortsætter bestemt:

”Vi var med til at skabe en institution, der nu har kørt i 50 år, og jeg er sikker på, at der også i fremtiden vil være plads til H.C. Andersen Festspillene – hvorfor skulle der dog ikke være det?”