Festspillenes politiske vogtere

Den politiske velvilje er alfa og omega for H.C. Andersen Festspillene, der gennem mange år var afhængige af Odense Kommune for at kunne eksistere. To af de stærke kommunale kræfter, der har arbejdet for at sikre festspillene økonomisk gennem en årrække, er tidligere rådmand Søren Møller og tidligere direktør i Kulturforvaltningen Villy Petersen.

Et gammelt ægtepar er ikke helt ved siden af, når man skal beskrive Søren Møller og Villy Petersens forhold til hinanden. De to har kendt hinanden så længe og arbejdet så tæt sammen, at de næsten kan afslutte hinandens sætninger. Og med det professionelle samarbejde er også opstået et venskab, der gør, at de to tidligere kollegaer stadig ses og ofte rejser sammen, selvom de ikke længere er på arbejdsmarkedet.

”Vi ses ofte, men ikke så meget, som vi gjorde, da vi arbejdede sammen. Der sagde folk ofte, at vi så hinanden mere, end vi så vores koner,” griner de to tidligere kollegaer.

Aldrig et ondt ord
Søren Møller og Villy Petersen lærte hinanden at kende, da Villy Petersen i 1983 blev ansat som direktør for den daværende Undervisnings- og kulturforvaltning, hvor Søren Møller var rådmand.

I forvejen kendte de hinanden perifært, for de havde begge været i kommunalt regi længe. Søren Møller som politiker og Villy Petersen som ansat i forskellige forvaltninger.

Med Villy Petersens ansættelse blev de to nære samarbejdspartnere, og om det mangeårige venskab siger Villy Petersen:

”Vi er aldrig uvenner, selvom vi bestemt ikke altid er enige, men der er aldrig et ondt ord mellem os”.

”Det ville være helt utænkeligt at blive uvenner, selvom vi sagtens kan være uenige rent fagligt. Det værste, jeg har sagt til Villy, var på en flod i Ukraine, hvor jeg beskyldte ham for at være venstremand”, supplerer den konservative Søren Møller med et grin.

”Nej, jeg er aldrig politisk. Det er kunsten som embedsmand”, fastslår Villy Petersen.

Valgt ind som næstformand
Da Villy Petersen i 1998 stoppede på arbejdsmarkedet, blev han tilbudt posten som næstformand i H.C. Andersen Festspillene. Villy Petersen kendte dog allerede en del til festspillene, da Jørn Erik Schreiner altid kom og viste ham både budget og regnskab, da han var ansat som økonomichef ved Odense Kommune, selvom der egentlig ikke blev stillet krav om det.

”Schreiner gik på talerstolen ved min afskedsreception og sagde, at jeg var valgt som næstformand”, husker Villy Petersen med et smil, og H.C. Andersen Festspillene har i perioden, hvor han var i bestyrelsen, ofte nydt godt af at have et bestyrelsesmedlem med politisk kendskab siddende.

Værdifulde kunstværker forsvandt
Villy Petersen har ikke kun haft en rolle i H.C. Andersen Festspillene politisk og som næstformand, han har også leveret rekvisitter til en forestilling. For et år, da Nattergalenskulle opføres, lånte han festspillene nogle originale kinesiske kalligrafier, han havde fået af Taiwans ambassadør i forbindelse med et officielt besøg.

”Det var to ret værdifulde kunstværker, som blev brugt i forestillingen. Efterfølgende kunne man pludselig ikke finde dem, og jeg efterlyste dem gennem halvandet år. Pludselig kom nogen i tanke om, at de da vist lå oppe på loftet i det lille hus, hvor børnene klæder om. Det var temmelig ærgerligt, men hvem kan man klandre. De har jo ikke vidst, hvad det var”, siger Villy Petersen, der fortæller, at værkerne ikke stod til at redde, idet børnene selv havde forsøgt sig ud i kalligrafiens kunst.

Stor musical sat op
I 1988 kom man på fra bestyrelsens side, at man skulle opføre musicalen ”Mit livs eventyr”i anledningen af Odense bys 1000 års jubilæum. Musicalen var ikke en børneforestilling, men derimod med voksne skuespillere, og blandt andet spillede Tove Hyldgaard Jenny Lind.

”Det var en gigantsatsning, også for kommunen”, fortæller Søren Møller.

”Og så regnede det som bare pokker det år, og det gav et stort underskud. Vi snakkede om det, og Verner (borgmester Verner Dalskov, red.) gik med til, at man gav et ekstra tilskud, og det lignede ham ellers ikke,” siger Søren Møller med et grin.

Økonomi gav ofte problemer
Økonomien i festspillene var på mange måder en noget ustabil størrelse op gennem 70’erne og 80’erne. Der var intet fast tilskud, men Odense Kommune kørte derimod med en underskudsgaranti, hvor kommunen altså gik ind og dækkede et eventuelt underskud.

Et bestyrelsesmedlem, Max Gudmundsen, gik desuden ind og garanterede et lån af egen lomme.

”Lige efter, han havde skrevet under, kørte han galt på vejen hjem. Han slap godt fra det, og Schreiner og jeg talte med ham kort tid efter”. ”Der var du nok heldig”, sagde vi. ”Det var I fandme også, lød svaret”, husker Søren Møller grinende.

I det hele taget har økonomien i H.C. Andersen Festspillene flere gange givet anledning til diskussion. Villy Petersen fortæller, hvordan man pludselig fik besked om, at man skulle til at betale leje for at bruge scenen i Landsbyen. 

Der kunne han dog bruge sit politiske netværk, og de fik et møde med dem, der sad med beslutningerne og fik argumenteret for, at det ikke var fair at begynde at kræve leje af en forening, der var finansieret af kommunale og amtslige midler.

Ved at miste tilskuddet
I 1998 så en ny struktur dagens lys i kommunerne, hvor man skiftede fra rådmandsstyre til udvalgsstyre. Det betød altså i praksis, at alle beslutninger om økonomi skulle op i udvalget. Søren Møller ville som afgående rådmand med et bankende hjerte for børneteateret sikre sig, at festspillene fortsat kunne få tilskud. Han så derfor sit snit til som det sidste at sikre H.C. Andersen Festspillene en fast post i budgettet i stedet for, at der skulle søges om midler hvert eneste år. 

”Kommunen ville gerne festspillene, og derfor fik festspillene en god aftale om et fast tilskud og en plads i budgettet,” forklarer Villy Petersen.

Men det viste sig at give lidt bøvl.

”Pludselig fik Schreiner så beskeden om, at der ikke var bevilliget penge i år 2000, fordi H.C. Andersen Festspillene ikke havde søgt om midler. Det vakte stort postyr, og der blev holdt en række møder”, fortæller Villy Petersen, der som bekendt sad som næstformand på daværende tidspunkt. Han vidste heldigvis alt om, at der var lavet den aftale, som Søren Møller havde givet håndtryk på. Villy Petersen kunne derfor sørge for, at den nye rådmand, der ikke kendte noget til aftalen, fik besked om, at pengene altså var sat af, og at H.C. Andersen Festspillene var berettiget til et fast tilskud.

”Jeg vidste jo, at pengene var der”, siger Villy Petersen med et smørret grin.