TOMMELISE


Tommelise er slut i Den Fynske Landsby
 
Nu er det nogle uger siden at vi spillede den sidste  Tommelise forestilling. Forestillingen havde en svært start med få besøgende og i bestyrelsen var der på et tidspunkt urolige tanker om hvordan det skulle gå. Heldigvis blev besøgstallet bedre end vi først frygtede. Vi er meget glade for, trods en lidt stille start, at vi alligevel havde besøg af 18212 gæster, i løbet af vores 26 forestillinger. Vi er glade for alle de roser vi har modtaget fra vores gæster, der nævner lige fra kostumer og scenografi til alle de dygtige medvirkende.

Vi vil derfor endnu engang takke alle de gæster der har lagt vejen forbi Den Fynske Landsby for at se Tommelise. Vi vil også sige en stor tak til alle vores skønne og gavmilde sponsorer, vores samarbejdspartnere, alle de dejlige frivillige og forældre der har lagt mange timer i landsbyen, vores instruktørteam og ikke mindst alle de dejlige børn og unge, der i 26 forestillinger har underholdt os alle sammen.
 
 

Tilmelding nyhedsbrev