Svinedrengen (1975)

Svendlund vovede i 1975 at lave lidt mere om på H.C. Andersens eventyr. Eventyret om Svinedrengen, som jo har en sørgelig afslutning, blev kombineret med Prinsessen på Ærten, således at den skidtvigtige og udstødte prinsesse tages til nåde igen som prinsessen på ærten. ”Jeg synes ikke, børnene skal sidde og græde sådan en sommeraften”, forklarede Erik Bent Svendlund dette kunstneriske og pædagogiske trick.

Børnene skulle fortsat tale, synge og danse, fordi Svendlund var overbevist om, at det var dét, der havde gjort den store forskel fra tidligere. Alligevel hyrede han fire unge skuespillere fra Odense Teater til at spille de ledende roller. David Seedorff og Connie Mølskov spillede prins og prinsesse i begge skuespil, mens Jørn Holstein spillede narren og Henrik Pedersen kejser.

Svendlund mente, at de professionelle skuespillere frigjorde børnene, når de så de voksne skuespillere på scenen. Der var da også stadig omkring 50 børn til de mange roller som hofdamer, borgere med videre. Dertil kom som ved tidligere opførelser af Svinedrengen en flok levende grise.

Fini Høstrup komponerede som året før musikken, og Finn Nielsen stod for dansene og instruerede sammen med Svendlund. Skuespillereleven Henrik Pedersen stod for lyden, men varetog samtidig også en række andre opgaver. Musikledsagelsen blev klaret af en kvartet, der spillede el-orgel, fløjte, guitar og trommer. Der blev spillet hver aften kl. 19.30, og Den Fynske Landsby forsøgte i den anledning at skabe et tættere samspil med Festspillene.

Levendegørelsen af friluftsmuseet, hvor man kunne se en række gamle funktioner, blev forlænget, så man kunne blive i Landsbyen, indtil Svinedrengen begyndte. Samtidig blev 100-året for H.C. Andersens død i 1875 markeret andre steder i byen, bl.a. ved en H.C. Andersen filmfestival fra den 28. juli til 4. august, hvor Odense Kommune havde taget initiativ til, at der blev vist H.C. Andersen film fra hele verden. Kommunen slog også et slag for det nyistandsatte H.C. Andersen kvarter bag Thomas B. Thriges Gade og det nye museum, som man var overbevist om ville blive en verdensattraktion.

Premiereaftenen den 16. juli var tør, men kølig, og formentlig derfor kom der kun ca. 300 gæster. Men anmelderne roste forestillingen.

I et interview roste Jørn Holstein især samarbejdet med de mange børn, som kastede sig ud i skuespillet med langt færre nerver end de voksne og nok så professionelle skuespillere. I seks uger havde forberedelserne stået på, og han mente, at samarbejdet mellem børn og voksne gjorde forestillingen langt mere salgbar.

H.C. Andersen Festspillenes 11. sæson var samtidig den sidste med støtte fra stiftamtmanden over Fyens Stift, Jacob Høirup, som havde været en trofast støtte for Festspillene siden begyndelsen. Han gik på pension, og Festspillene takkede ham derfor varmt for støtten i årets program. Ved afslutningen kunne man konstatere, at Svinedrengen havde fået tilskuertallet betragteligt op. Over 21.000 havde set forestillingen i den meget varme sommer, der sluttede med en rekordvarm august.

Ved afslutningen blev ”Stryhns humørlegat” indstiftet af Søren Stryhns Reklamebureau. Første prismodtager var skuespilleren Henrik Petersen, der foruden at spille Kejseren havde lagt et stort arbejde i arbejdet bag kulisserne med ”et aldrig svigtende humør og stor overbærenhed og tolerance trods hyppige ærgrelser med børn og teknik, tøris og grise – og såmænd også med voksne deltagere.” Legatet bestod af 250 kr. og en kasse øl.