Lille Claus og Store Claus (1977)
I 1977 bød Festspillene på Lille Claus og Store Claus. Erik Bent Svendlund havde skrevet et skuespil over det kendte eventyr, som han selv instruerede. Finn Nielsen var ikke med, men koreografien var overtaget af Peter Whitmarsh, som også havde været med på Festspillene i 1968.
Musikken blev for første gang komponeret og arrangeret af Børge Wagner, dirigent og kapelmester ved Odense Byorkester – og senere chefkapelmester for DR Radio Underholdningsorkestret fra 1987-96. Dekorationerne stod Bodil Buch for, mens Troels Stigaard var regissør. Jørn Holstein havde igen en hovedrolle i dobbelt forstand: han var både forestillingsleder og spillede nar, igen sammen med andre voksne skuespillere, som havde ledende roller: skuespillereleverne Kit Eichler, Troels Stigaard og Henrik Weel samt den kommende elev Jan-Michael Senderowitz. Kit Eichler, som i Lille Claus spillede bondekone, blev siden skuespiller ved Odense Teater og Det Kongelige Teater.
For første gang blev børnenes ”plejemødre” præsenteret i programmet: Johanne Grønbech og Lis Christensen, hvis væsentlige rolle på den måde blev understreget.
Det var dette år tydeligt, at Festspillene var blevet en begivenhed, som mange børn så som en glædelig tilbagevendende del af sommerferien. Kun fem af de 35 medvirkende børn var nye, resten havde tidligere været med i Landsbyen, og flere af dem havde også erfaring som statister på Odense Teater. Noget særligt dette år var, at Børge Wagners musik blev spillet af et særligt børneorkester med den otteårige kapelmester Kim Solgård Rasmussen i spidsen – iført kjole og hvidt og sorte træsko.
Premieren den 15. juli var tilsmilet af mildt sommervejr, og 500 havde fundet vej til friluftsscenen. Fyens Stiftstidendes anmelder roste, at Erik Bent Svendlund havde omskrevet de mest barske scener i Lille Claus og Store Claus, så selv det faktum, at den gamle bedstemor bliver slået for panden, så sjovt og uskyldigt ud.
Jørn Holsteins nar, som også var Svendlunds opfindelse, bandt forestillingen sammen og talte på en måde, så ingen kunne være i tvivl om, at hoffolk er fra København – og så ved man jo nok, hvad det er for nogen! Den eneste alvorlige mislyd ved premieren var – lyden. Det ellers nyindkøbte lydanlæg fungerede ikke helt som det skulle, så børnene måtte synge sig hæse for, at publikum kunne høre dem ordentligt, hvilket de også havde gjort, før der overhovedet var et lydanlæg. Derfor var Børge Wagners musik heller ikke så iørefaldende, men det var dog en mangel, som blev rettet
til resten af sæsonen.
Da Festspillene sluttede den 7. august, kunne Jørn Erik Schreiner konstatere, at der endnu engang var sat publikumsrekord: 29.300 havde set Lille Claus og Store Claus, næsten 5.000 flere end året før. Medvirkende til succesen var formentlig, at man belært af erfaringerne fra året før, havde lagt flere forestillinger om eftermiddagen. Torsdag, fredag, lørdag og søndag blev der spillet kl. 16, mandag, tirsdag og onsdag kl. 19.30.