Svinedrengen (1980)
Selv om Erik Bent Svendlund og bestyrelsen mente at have fundet et blivende koncept for H.C. Andersen Festspillene, viste det forholdsvis lave tilskuertal i 1979, at succesen aldrig kunne være givet på forhånd.
Derfor var man lidt forsigtige i 1980. Forestillingen var Svinedrengen, igen kombineret med Prinsessen på ærten, så man fik en lykkelig afslutning – en klar succes i 1975. Dertil var antallet af deltagere skåret ned til omkring 35 børn, hvilket sparede lidt på budgettet. Det var ikke, fordi der ikke havde meldt sig nok til optagelsesprøven – 85 – men man valgte at sortere lidt hårdere og tage gennemgående lidt ældre børn med.
En stor del af deltagerne var gengangere fra tidligere år og derfor med en vis rutine. Man gik desuden væk fra, at hovedpersonerne alene blev spillet af ”voksne” skuespillere, idet Svinedrengen og Prinsessen blev spillet af Morten Hauerbach og Anne Christrup, som begge var 15 år og havde været med tidligere, Morten i tre år og Anne i seks år.
Der var dog stadig et par skuespilelever fra Odense Teater med, Liselotte Krogager (dronningen) og Stig Frederiksen (narren). Dertil kom Finn Arvé som kejseren. Kapelmester Børge Wagner havde komponeret og arrangeret musikken, Ole Skov Svendsen var scenograf, mens Peter Whitmarsh igen stod for koreografien.
Til selve forestillingen var det den niårige Anders Silassen, som var dirigent. En ikke uvæsentlig del af forestillingen var seks sortbrogede grise, som løb rundt neden for scenen, udvalgt hos gårdejer Jørgen Eskjær Knudsen i Nr. Søby.
Prøverne op til premieren blev generet af megen regn og gav forsinkelser, men til premiereaftenen den 16. juli var man trods alt blevet klar. Heller ikke den aften slap man dog helt for regndråber, men man fik trods alt også solen at se, da formand Ejler Holck bød velkommen. Publikum på omkring 500 var begejstrede over forestillingen med sammenblandingen af de to eventyr, og anmelderen i Fyens Stiftstidende havde store roser til de fleste, ikke mindst Whitmarsh’ og Wagners musikalske side: ”en gennemmusikalsk helhed. Ikke blot i toner, men også dialog, danse og optrin.”
Der var også stor ros til skuespillerne, ikke mindst prinsessen og svinedrengen, men også til samspillet mellem de professionelle og børnene, om end Liselotte Krogager i sangene var ”lige et par grader for professionel i forhold til det øvrige ensemble.”
Svinedrengen blev spillet hver eftermiddag bortset fra mandag, hvor der var aftenforestilling. Vejret var regnfuldt, og et par forestillinger måtte aflyses. Til gengæld blev der holdt en ekstra aftenforestilling hen imod slutningen af sæsonen. Den 10. august var sidste forestilling, og her var vejret og publikum med Festspillene: 2.620 tilskuere så Svinedrengen kysse prinsessen for sidste gang, hvilket var en ny rekord for én forestilling. I alt havde der været 28.000 tilskuere, og det betegnede turistchef Jørn Erik Schreiner som særdeles tilfredsstillende,