Lille Claus og Store Claus - Mit livs eventyr (1982)

1982 blev et stort H.C. Andersen år i Odense. Først var der som sædvanlig H.C. Andersen Spillene i sommerferien – dette år Lille Claus og Store Claus – og i august var der verdenspremiere på musicalen Mit livs eventyr, ligeledes på friluftsscenen i Den Fynske Landsby. Det var især musicalen, som vakte stor opmærksomhed, og det traditionelle Festspil kom derfor til at stå lidt i skyggen af dette.

Lille Claus og Store Claus var sat op efter den velkendte model med Erik Bent Svendlund som manuskriptforfatter og instruktør, musik af Børge Wagner, dekorationer af Ole Skov Svendsen og koreografi af Peter Whitmarsh. Orkesterledelsen stod Helge Petersen for, mens Kirsten Halken Tønnes havde den vigtige rolle bag scenen som ”tante” for børnene. Fra Odense Teater medvirkede Runi Lewerissa som nar og Lars Junker Thiesgaard som Store Claus. Vibeke Arensbak var med for 10. gang (her som bondekone).

I en rolle som narrebarn og høne sås en ung Trine Dyrholm – få år senere stod hun på scenen i Dansk Melodi Grandprix med Danse i måneskin.

Et andet af narrebørnene var Johan Kobborg, som senere blev solodanser ved Det Kongelige Teater. Han var med til at lave det vel nærmeste, man er kommet en arbejdskonflikt i Festspillene. Børnene i Lille Claus og Store Claus var ikke tilfredse med de professionelle skuespilleres indsats og forberedelse, og Johan Kobborg forlangte på deres vegne indkaldt til særligt møde efter en prøve. Det gik Svendlund naturligvis med til, og på mødet gav Kobborg de professionelle tørt på: ”Det kan godt være, at I er rigtige skuespillere, men vi gider ikke arbejde sammen med jer, hvis I ikke snart får lært jeres tekst. Vi har kunnet vores i over 14 dage!” De noget flove voksenskuespillere luskede hjem og lærte det hele til næste dag. I dag er Johan Kobborg balletmester ved den rumænske national-ballet.

Til premieren kunne man foruden selve skuespillet præsentere tre nye bygninger til gavn for skuespillere og publikum: En bygning til garderoben, en toiletbygning samt en ny kiosk. 46 børn på scenen og 12 i orkestret skabte en publikums- og anmeldersucces. Det blev bemærket, at Kejseren havde en umiskendelig lighed med statsminister Anker Jørgensen, og at forestillingen havde flere hentydninger til den aktuelle krise i Danmark, som kort efter førte til netop Anker Jørgensens fald. Ole Skov Svendsens kulisser med fire-tårnet slot, vandmølle og et ”drejehus”, så man kunne følge med både foran og inde i huset, blev også rost. 

Tilstrømningen til Lille Claus og Store Klaus blev ekstraordinær, og den 4. august måtte man for første gang i Festspillenes historie opleve at stoppe for flere tilskuere og afvise op mod 500, som ville købe billet. 3.330 blev lukket ind, og dér måtte man sætte grænsen. Da Festspillene sluttede, blev tilskuertallet opgjort til 34.700, hvilket var ny rekord og altså beviste, at selvom en voksenmusical var på trapperne, kunne Festspillene for og med børn stadig appellere til mange.

Men som nævnt var det verdenspremieren på Mit Livs Eventyr, som tiltrak sig den store opmærksomhed i 1982. Igen var det Erik Bent Svendlund, som i slutningen af 1970’erne havde idéen om at lave en ”voksen-musical” om H.C. Andersen. Gennem en international konkurrence skulle der findes en vinder-musical.

Jørn Erik Schreiner kastede sig over den vigtige opgave at skaffe de mange ekstra penge, der skulle til, og både offentlige og private bød ind, inklusiv kulturministeriet ved Niels Mathiassen og direktør M. K. Gudmundsen, som også afløste Ejler Holck som formand for Festspillene i 1982. På H.C. Andersens fødselsdag, den 2. april 1979, blev konkurrencen udskrevet, og i alt 49 bidrag blev sendt ind fra 22 lande. En priskomite med blandt andre Svendlund og Wagner, museumsdirektør Niels Oxenvad og rektor Sven Erik Werner vurderede bidragene, og den 6. december 1980 blev priserne så overrakt på Odense Rådhus.

Vinderne var Zdenek Marat og Ivo Havlu fra Tjekkoslovakiet, som altså havde skrevet Mit Livs Eventyr, en musical med nedslagspunkter i H.C. Andersens begivenhedsrige liv, afsluttende med udnævnelsen til æresborger i Odense den 6. december 1867. Svendlund havde desuden indlagt, at da H.C. Andersen blev udnævnt til æresborger, var kongen blandt folkemængden – en kommentar til den evige debat, om forfatteren i virkeligheden var kongesøn.

Til Mit Livs Eventyr blev der hovedsagelig anvendt professionelle skuespillere, heriblandt i hovedrollerne William Rosenberg som den ældre H.C. Andersen, Peder Severin som den yngre forfatter og Tove Hyldgaard som H.C. Andersens kærlighed, Jenny Lind. Men der var også plads til en række børn og unge, som havde deres erfaring fra H.C. Andersen Spillene, for eksempel Vibeke Arensbak og Johan Kobborg.

Formanden for H.C. Andersen Spillene, M. K. Gudmundsen, indrømmede inden premieren, at han for første gang havde sommerfugle i maven. Det hang uden tvivl sammen med den store satsning, Mit Livs Eventyr var. Der var nemlig helt andre udgifter til f.eks. skuespillere, og Odense Kommune havde ofret 1 million kr. på scenen, så der skulle komme mindst 900 hver aften for, at forestillingen kunne løbe rundt.

På premieredagen den 14. august 1982 holdt Sys og Erik Bent Svendlund sølvbryllup og blev behørigt fejret med morgensang af skuespillerne fra flere af Svendlunds sommerspil, inden det gik mod premieren. Den blev plaget af regnvejr, og Mit Livs Eventyr fik noget blandede anmeldelser, de fleste dog positive overfor det, som det var: en folkelig musical. Hårdest var nok Fyens Stiftstidende, der bragte anmeldelsen med overskriften ”Suppe på en pølsepind”. Musikken var god og stærk, men dramaet meget svagt, mente anmelderen. Det fik straks den utrættelige Jørn Erik Schreiner til at angribe avisen for at nedgøre et godt lokalt initiativ.

Årsagen til, at Mit Livs Eventyr ikke blev den store succes, var dog næppe Stiftens anmeldelse, men derimod en meget regnfuld august. Det regnede så meget, at William Rosenberg en aften kunne drille publikum med, at i aften kunne skuespillerne banke publikum – de var nemlig flere end de knap 100 publikummer, som havde trodset regnen! Rosenbergs galgenhumor kunne dog ikke ændre på, at det langt fra var lykkedes at skabe den succes for et ”voksenteater” om H.C. Andersen, som man havde håbet på. I stedet for 900 pr. forestilling kom der ca. 200, og den forventede entreindtægt på 700.000 kr. blev kun til 150.000 kr.

Når alle indtægter, offentlige og private var indregnet, var underskuddet på en halv million, og denne gæld måtte man efterfølgende arbejde hårdt på at nedbringe. Det kunne kun gøres ved, at sommerspillene skabte overskud.