Kejserens nye klæder (1985)

Kejserens nye Klæder stod på programmet i 1985 med optagelsesprøver i april. 100 piger og 40 drenge mødte op, og da der skulle udvælges cirka lige mange drenge og piger, var det altså forholdsvis sværere for pigerne at komme med. I alt var der brug for 54 børn var der samt otte i orkestret.

Erik Bent Svendlund fortalte, at han benyttede sig af et karaktersystem fra 1-6 til børnene, når de var inde til prøven. De, der fik et, to eller tre, blev sorteret fra, mens alle med fem eller seks kom med. De endelige roller blev først fordelt efter den første prøve i maj, fordi der skulle mere end en enkelt kort optræden til at vurdere, hvem der passede bedst til de enkelte roller.

Peter Whitmarsh, som igen koreograferede, udtalte, at børnene klarede sig meget bedre uden de voksne skuespillere, som tidligere var med, hvilket unægtelig var andre toner, end da de nærmest blev betragtet som skuespillets omdrejningspunkt. I 1985 var der heller ikke levende dyr med. Til gengæld medvirkede en kamel, som bedragerne havde med til hoffet indeholdende guld og sølv i puklerne – og to drenge som ”indmad”. Af andre fantasifulde bidrag fra Svendlunds side var et korps af mavedanserinder – blandt dem Maya Albana og Trine Dyrholm – som opførte en dans ved kejserens hof.

Børge Wagner havde lavet musikken, Henrik Poulsen scenografien, og Helge Pedersen stod for den musikalske ledelse. Dekorationerne var dette år lagt i hænderne på Eigil Arnsbjerg og Poul Erik Hartvig, mens Frede Tønnes var forestillingsleder og Kirsten Tønnes ”tante”. Kejseren var hentet på ”Fame”, Flemming Bang, og de to svindlere blev spillet af piger – Christina Jacobsen og Ane Mandrup Pedersen – et praktisk udslag af, at der var en klar overvægt af piger, som meldte sig.

Premiereaftenen var begunstiget med godt vejr og omkring 1.000 tilskuere, som var særdeles godt underholdt. 

I midten af 1980’erne var Afrika ramt af flere voldsomme sultkatastrofer, hvilket førte til store indsamlinger i hele den rige del af verden. Det ville børnene i Den Fynske Landsby også bidrage til, og da det blev besluttet at forlænge sæsonen med fire forestillinger, blev det bestemt, at indtægterne fra den ene forestilling skulle gå til Afrika. Desværre blev besøget den dag ret dårligt, ca. 350, så det blev ikke til mange penge til Afrika.

Når der i det hele taget blev lavet ekstra forestillinger, skyldtes det, at en meget regnfuld sommer havde betydet lavere tilskuertal end forventet. Tre gange havde man måttet aflyse helt, den ene gang da scenen stod under vand efter et heftigt regnskyl. Da man for sidste gang havde sunget ”I Danmark er jeg født”, viste slutresultatet 28.532 tilskuere, altså ca. 7.000 færre end året før.

Alligevel var arrangørerne godt tilfredse, vejret taget i betragtning. Man kunne dog konstatere, at ideen med ekstra forestillinger efter sommerferiens afslutning ikke slog an; de havde kun givet meget få indtægter.