Kejserens nye klæder (1992)
I opstarten til 1992-sæsonen blev et nyt initiativ søsat af Festspillene; en særlig teaterskole, hvor børnene uden for sæsonen kunne gå til dans, sang og drama. Det blev med 70 børn og unge som deltagere så stor en succes, at teaterskolen blev gjort permanent. I 2006 blev skolen dog selvstændig, fra 2011 med navnet Teaterskolen Toppen. Selve rolletildelingen og prøverne til Kejserens nye klæder begyndte først den 1. juni, men en del af børnene havde altså været særdeles aktive i teaterskolen forinden.
Kejseren blev spillet af den eneste voksne i forestillingen, Ole Justesen. Han blev siden uddannet operasanger fra Vestjysk Musikkonservatorium og Hochschule für Musik i Freiburg, og det blev bemærket, at den 24-årige ”frodigt-runde” Ole Justesen havde en vis lighed med Arne Lundemann, der jo tidligere havde spillet kejseren. Narren blev spillet af Kasper Gattrup, og de to skræddere og svindlere blev spillet af to piger, Trine Mogensen og Anita Rasmussen.
Børge Wagner havde igen lavet musikken til det, der efterhånden var blevet et uadskilleligt makkerpar Svendlund-Wagner. Børge Wagner, der også var chefdirigent i Radioens Underholdningsorkester, sagde, at det var mindst lige så stor en udfordring at lave musik til en børnemusical som til store koncerter, fordi musikken til børnene skulle være umiddelbart fængende og sangbare.
Som altid havde Erik Bent Svendlund rigeligt at se til. Elleve premierer havde han i 1992, 700 aktører og op mod 200.000 tilskuere, blandt andet festspil i Frøbjerg, Nyborg og Varde. Jan Aagaard stod for ledelsen af musikken, mens Anette Nielsen var koreograf, og hun mente faktisk, at det var nemmere at instruere børn end voksne, fordi de nemmere indordnede sig uden for mange forbehold. Til gengæld kunne det være svært at holde styr på børnene til prøverne og bagved scenen.
Selvom Kejserens nye klæder var et velafprøvet stykke, var der alligevel i 1992 tale om et voveligt eksperiment. Man havde nemlig sagt fra til den støtte, der lå i, at Odense Kommune gav gratis skolebilletter til alle børn. I det omfang, billetterne blev benyttet, fik Festspillene et fast beløb pr. billet, som dog lå noget under den almindelige entrépris. Knap 12.000 benyttede hvert år denne ordning, som man nu ville klare sig uden. Dog havde man for en sikkerheds skyld holdt ordningens grundbeløb på 175.000 kr. i beredskab, og til gengæld kom Festspillene med i Fyens Stiftstidendes abonnementsordning, Klub Fyn, hvor man kunne få rabat på billetterne.
Der havde tidligere været tilbud fra udenlandske tv-stationer om at ville købe billeder fra Festspillene, men det havde man hidtil ikke haft. Derfor optog TV-Fynboen dette år forestillingen, som så kunne købes af andre stationer og naturligvis vises lokalt.
Ved afslutningen på sæsonen den 9. august kunne Jørn Erik Schreiner lidt skuffet opgøre det samlede tilskuertal til knap 18.000 – et temmelig markant fald. Selv mente han, at en væsentlig årsag var, at der simpelthen skete for meget med H.C. Andersen om sommeren. Især var Torben Iversens H.C. Andersen Paraden en stærk konkurrent, fordi den faldt sammen med Festspillene. En koordinering var ikke lykkedes, og Schreiner mente, at kommunen måtte gribe ind. Medvirkende til det dalende tilskuertal kunne det dog også være, at man var stoppet med de gratis skolebilletter; folk skal vænne sig til, at de skal betale for god underholdning!