Hyrdinden og Skorstensfejeren (2012)

Opført på friluftsscenen i Den Fynske Landsby fra den 18. juli til 11. august 2012.

Om forestillingen:
Titeleventyret er grundlaget for handlingen i "Hyrdinden og Skorstensfejeren", men forfatter Erik Bent Svendlund havde også lånt lidt fra andre af H.C. Andersens eventyr og historier. Vi mødte bl.a. Ole Lukøje og alle byens borgere, og det er virkelig ikke småting hyrdinden og skorstensfejeren oplever efter deres dramatiske flugt op gennem skorstenen og ud i den virkelige verden, som byder på griske og egoistiske borgere, mystiske kinesere og en gådefuld digter der med sin magiske pen kan ændre historiens gang.

Manuskriptet var skrevet af Erik Bent Svendlund, mens den iørefaldende musik blev komponeret af Michael Salling.

"Baglandskvinde med ben i næsen" - Læs interview med Sys Svendlund, der har været en integreret del af H.C. Andersen Festspillene i flere årtier. 

Varighed: 70 minutter.

Produktionen:
Manuskript: Erik Bent Svendlund
Instruktion og kunstnerisk leder: Carsten Friis
Koreografi: Line Friis Pedersen
Komponist og orkesterindstudering: Michael Salling
Sang- og korindstudering: Mette Marstrand Rasmussen
Kostumier: Karin Hansen
Scenografi: Kirsten Panduro

Forestillingen blev set af 19.459 tilskuere.

Tilmelding nyhedsbrev