Den lille havfrue (2017)

Frit efter H.C. Andersens eventyr

Den helt nyskrevne musical "Den lille havfrue" blev opført i Den Fynske Landsby fra den 12. juli til den 5. august 2017.

Om forestillingen:
Der er lavet mange og gode teater- og musicalversioner af ”Den lille Havfrue”, og Festspillene havde stor fornøjelse af at frembringe sin helt egen udgave – en udgave, der er langt mere ”Andersensk” end Disney-agtig.

Makkerparret bag ”Den lille Havfrue” er Carsten Friis (dialog og sangtekster) og Michael Salling (musik), og de skabte en smuk, rørende, humoristisk og eventyrlig forestilling for store og små i Landsbyen. 

Forestillingen spillede i Den Fynske Landsby i perioden fra den 12. juli til den 5. august.

Se de medvirkende i Den lille havfrue her. 

"Fra mimeteater til professionel forestilling" - Læs interview med den kendte skuespiller Finn Nielsen, som de fleste børn nok husker for sin rolle som 'Skipper' i Nissebanden, men som tidligt i karrieren i en årrække var koreograf på H.C. Andersen Festspillene fra 1968 til 1976. ”Vi havde ingen tekniske faciliteter dengang. Freddy Albeck havde en mikrofon, men ungerne skulle råbe publikum op. Efter en del år begyndte børnene at få små replikker, men i starten illustrerede de kun det, Freddy læste op. Man fokuserede ikke så meget på mimik og sådan,” siger Finn Nielsen bl.a. og forklarer, at der er langt til det semiprofessionelle teater, publikum møder i dag.

Tilmelding nyhedsbrev