Opført på friluftsscenen i Den Fynske Landsby i sommeren 1970.
Om forestillingen:
Sæsonen i 1970 var den første uden initiativtageren Klaus Pagh. Et andet af de oprindelige omdrejningspunkter i Festspillene fortsatte dog, da Freddy Albeck stadig spillede H. C. Andersen.
Den nye kunstneriske leder var Mogens Brix-Pedersen, Finn Nielsen var koreograf og Kirsten Grove stod for kostumerne. Disse gav ikke mindre udfordringer, fordi Elverhøj er befolket af en masse fantastiske væsner: trolde, elverpiger, havfruer, åmanden og helhesten for eksempel. Og hvordan ser en gravso så egentlig ud?
Et særligt kapitel dette år var musikken, som blev udgjort af en indspilning af The New York Philharmonic Orchestras opførelse af Hector Berlioz' "Symphonie Fantastique", dirigeret af Leonard Bernstein.
Medvirkende:
Hans Christian Andersen: Freddy Albeck
Lygemænd: Erik Korsbo Madsen, Bente Pedersen, Klaus Raahauge m.fl
Nisser: Britt Mosegaard-Christensen, Carsten Sommerlund, Hanne Christensen m.fl.
Mosekonen: Birgitte Arensbak
Natravnen: Kari Just
Den gamle elverpige: Karen Faurby
samt en masse andre skønne børn og unge.