Hvor længe varer forestillingen?

Forestilling varer ca. én time.

 

Hvor kan jeg købe billetter?

Billetter kan købes online igennem vores hjemmeside. Billetter kan også købes ved indgangen til forestillingen, hvor der dog vil blive opkrævet et gebyr på 10,- pr. billet.

 

Hvor gammel skal man være for at gå på børnebillet?

Til og med 13 år.

 

Hvordan ankommer jeg til forestillingen?

Indgang skal ske ved den gamle indgang til Den Fynske Landsby. (Ved Sortebro kro). Dørene åbnes kl. 14.30.

 

Er der nummererede pladser?

Nej. Alle pladser er såkaldt stormpladser, og der kan ikke reserveres.  Men heldigvis har vi kun gode pladser. Det anbefales at tage et tæppe eller hynder med til at sidde på, da du sidder på græs. Den bagerste række er formstøbte plaststole.

 

Er der handicap-pladser?

Ja. Der er repos til kørestolsbrugere og andre med handicap.

 

Tilbydes der ledsager-ordning for handicappede?

Ja. Ledsagere til handicappede skal ikke købe billet. Ledsager-kort fremvises ved indgangen, og vedkommende kommer gratis ind.

 

Kan forestillingen blive aflyst pga. vejret?

Forestillingen kan kun blive aflyst i tilfælde af vejr, der kan være til fare for skuespillerne og det tekniske udstyr. Tordenvejr eller skybrud. I tilfælde af aflysning, kan billetterne blive ombyttet til en anden dag.

 

Kan jeg få refunderet billetter, eller ombyttet billetter til en anden dag?

Købte billetter kan ikke ombyttes eller refunderes.

 

Kan jeg besøge Den Fynske Landsby på min billet?

Ja. Fra kl. 14.30 kan du besøge Den Fynske Landsby på din billet til forestillingen. Indgang sker gennem den gamle indgang. (Ved Sortebro kro)

 

Skal billetterne printes ud?

Det foretrækkes, men billetterne må gerne forevises på telefonen.

 

Kan der købes mad og drikke?

Ja. På pladsen har vi salgsboder der sælger sandwich, øl og vand, kaffe, popcorn, slik, chips og kage.

 

Må der ryges på pladsen?

Det er strengt forbudt at ryge, både på pladsen og i Den Fynske Landsby.

 

Må hunde medbringes til forestillingen?

Ja. Det er dog vigtigt at hundens adfærd ikke er til gene for publikum eller forestillingen.

 

Kan jeg få adgang til forestillingen igennem årskort til Den Fynske Landsby?

Nej. Billetter til forestillingen skal købes separat.

Tilmelding nyhedsbrev