Rolleuddeling 2018



Fredag den 16. marts afholdt vi rolleuddeling på årets forestilling "Lille Claus og Store Claus"

... og her blev det for første gang afsløret, hvem der skal spille de mange roller som bl.a. Lille Claus, Store Claus, Narren, Kroværten og ikke mindst de skønne borgere i det fortryllede eventyr.

De spændte børn og unge, som blev udvalgt til at medvirke i årets forestilling, var mødt op på Teaterskolen Toppen i Odense, hvor de samtidig også fik mulighed for at hilse på hinanden, inden de rigtige prøver begynder i starten af april. 

De medvirkende fik ligeledes udleveret manuskript og gennemgået prøveplan af forestillingens instruktør, Carsten Friis, og mens alt dette skete, var de medvirkendes forældre inviteret til forældremøde omkring, hvad det vil sige at være en del af H.C. Andersen Festspillene. På dette møde blev de bl.a. præsenteret for opgaver, som foreningen ønsker hjælp til, som sceneopbygning, kostumesyning, kioskpersonale og oprydning efter hver forestilling.

Årets trup rummer både nye og gamle spillere i alderen 6 til 17 år, som med garanti vil give publikum en eventyrlig oplevelse ved overværelse af forestillingen, som har premiere den 18. juli 2018.

Tilmelding nyhedsbrev