”Vi vil gerne være med til at dyrke, at vi kan noget specielt i Norden”

Vi har talt med Carsten Friis, H.C. Andersen Festspillenes instruktør siden 1998, om år vinterforestillingen 2019.

Hvorfor har I valgt at opføre Thorbjørn Egners ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’?

-        Én af grundene er, at vi har et nordisk, kulturelt samarbejde i Odense, og Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og H.C. Andersen er hhv. Sverige, Norge og Danmarks store forfattere af børnelitteratur. Andersen er selvfølgelig den største af dem, og ham hylder vi hvert år i Den Fynske Landsby om sommeren, og så har vi indtil videre valgt at hylde Lindgren og Egner i vores vinterforestillinger. På det børnekulturelle område virker Norden som et fælles … ja, område. Vi kender til hinandens forfattere, og vi kan genkende de værdier, der udgår fra dem. Der er det her særlige moralkodeks i historien; hvis du opfører dig ordentligt, så får du et sjovere liv. Dramatikken i stykket har noget kant, der er særligt for skandinavisk børnelitteratur. Der kan komme nogle små "chok" undervejs, men det er ikke noget, der sidder som en vedvarende angst bagefter, men det gør stykket vedkommende at sidde og kigge på. Den slags har vi tradition for herhjemme; det er en særlig nordisk tone at tage børn seriøst på den måde. Det var sikkert ikke gået i fx USA. Samtidig er det også et humoristisk stykke med en del ironi. Ting kommer ofte bedre ind under huden, når de serveres med et smil. Vi vil kort sagt gerne være med til at dyrke, at vi kan noget specielt i Norden på det område. 

-        Men vi har også valgt Egner for at tiltrække nogle segmenter, som endnu ikke kommer i Den Fynske Landsby om sommeren. ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ er en fortælling, som også børn helt ned til tre-fire år kan finde rundt i. Samtidig har Egner flere lag i sin dramatik udover den umiddelbare fortælling. Meget som hos H.C. Andersen. For børnene er ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ en fortælling om nogle gode dyr og nogle onde dyr, men der er samtidig en historie om grundlæggende værdier under den fortælling. Om, at bare fordi man er større end andre, så har man ikke flere rettigheder end andre. 

Hvor meget anderledes bliver stykket ift. forlægget? 

-        Det ligger tæt på. Som teaterstykke er vi nødt til at sortere lidt af hensyn til længden, og der er også sekvenser, som ser lidt anderledes ud end originalen og også et par helt nye ting, men grundlæggende er historien meget tæt på forlægget. Musicals er en visuel kunstform, der kan give noget ekstra ift. bøger og lydbøger, så oplevelsen bliver unik – også for dem, som kender historien i forvejen.

Mange af os voksne er vokset op med Dyrene i Hakkebakkeskoven, men kender børn historien i dag? 

-        Det troede jeg ikke, men jeg er blevet forbavset over, hvor velkendt den stadig er. Man skal selvfølgelig huske på, at dem, vi spørger, er teaterinteresserede børn, så de har muligvis en større interesse for de her klassiske fortællinger end andre, men jeg har en fornemmelse af, at Thorbjørn Egner er kulturarv her i Danmark, selvom han er nordmand, så vi har en fordel i, at mange forældre har videregivet fortællingen til deres børn som netop det.

Hvordan er jeres audition gået?

-        Den er gået godt. Vi er privilegerede ved at have en skare omkring Festspillene af både børne- og voksenskuespillere, som kommer igen og er virkelig dygtige og efterhånden også har en del erfaring. De fleste til vinterforestillingerne kommer enten inde fra Teaterskolen TOPPEN eller har spillet med om sommeren ude i Landsbyen. I sommerforestillingerne er det i udgangspunktet kun børn, der medvirker, mens det både er børn og voksne om vinteren, men der er flere børn med i år end nogensinde før. Over halvdelen af castet. Til audition stod vi faktisk i en situation, hvor vi var nødt til at sortere mange dygtige skuespillere fra, både børn og voksne. 

Er det svært at få skuespillernes transformation fra mennesker til dyr frem på scenen?

-        Det synes jeg faktisk ikke. For selvom de er dyr, så er pointen jo, at de repræsenterer menneskelige karaktertræk. I mimikken og gestikken øver vi, hvordan skuespillerne fremstår som de forskellige dyr, de forestiller, men samtidig har vi besluttet, at alle skal have åbent ansigt, så at sige. Der er ikke nogen, der får masker på. Man skal kunne se, at det er mennesker.