Har du lyst til at være en del af H.C. Andersen Festspillenes vinterforestilling, kan du tilmelde dig audition allerede nu.
Audition finder sted:
Lørdag d. 17. august 2018 på Teaterskolen TOPPEN (Slotsgade 18. 1. sal).
Info om audition:
Vi skal bruge ca. 20 medvirkende i alderen 10-65 år fordelt på skuespillere og dansere, så truppen består altså både af børn og voksne.
Alle roller besættes med alderssvarende personer – dvs. at børnerollerne besættes med børn, og voksenrollerne besættes med voksne.
Alle skal danse til vores audition, men du skal ikke forberede noget selv; vi lærer dig en lille koreografi på dagen, som du skal vise sammen med andre i en gruppe. Du vil ligeledes på forhånd modtage en sang fra forestillingen, som du skal fremføre ved prøven.
Du må forvente at afsætte op til 1 ½ time til prøven.
Betingelser for at deltage i vinterforestillingen:
Som medvirkende i "Pippi Langstrømpe" skal du være medlem af foreningen H.C. Andersen Festspillene. Et medlemskab koster 200 kr.
Det forventes, at du deltager i alle dine prøver. Der vil blive afholdt 1-3 ugentlige prøver fra slutningen af september til december. I januar vil der være prøver hver dag frem til premieren.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til vores sekretariat på mail@hcandersenfestspillene.dk.
Tilmelding foregår ved henvendelse på mail: mail@hcandersenfestspillene.dk